Fuck hvor er det vildt ...

... Så meget energi jeg har i dag! Det er jo helt vanvittigt - jeg er officielt en kæmpe LCHF fan B-)

Selvom det er tirsdag, og dermed veje-dag, glemte jeg helt at gå på vægten i morges - jeg plejer ellers slet ikke at kunne slippe tanken om, snart at skulle på vægten igen - men det er vist et meget godt tegn.

Jeg skal til combat her kl. 20, men jeg tænkte jeg lige kunne nå et lille(oh, who am I kidding, jeg er jo ikke i stand til at begrænse mig) indlæg.
Dagen i dag har budt på flere ting: Først skulle jeg være færdig med min opgave, som jeg har skrevet på hele sidste uge, og som skal afleveres i morgen formiddag.

Derudover skulle jeg ringe til lægen og bestille en recept - men ved I hvad? Min telefon har ikke haft så godt af et(ud af mange) fald på gulvet i går. Det er virkelig ikke fordi jeg ikke passer på mine ting - jeg elsker god og velfungerende teknologi, og med de priser smartphones har, er man jo nødt til at passe godt på dem - problemet er bare, at jeg er ulideligt klodset! Og jeg taber den hele tiden :-(
Nå, men det der så skete var, at den søde læge sekretær ikke kunne høre hvad jeg sagde i telefonen - heller ikke anden gang, eller tredje gang jeg prøvede. Så prøvede jeg at ringe til min mand - han kunne heller ikke høre mig. Og en halv time senere, da jeg prøvede at ringe til Stofa, og lykkeligt havde glemt min telefon ikke virkede, virkede det sørme stadig ikke. Nå nå, held i uheld kan man sige - for jeg har i mange måneder været meget forelsket i en 'samsung Galaxy S3' - så selvom det ikke lige var med i budgettet, at jeg skulle have ny telefon, er det altså endt med, at sådan en fætter er blevet bestilt - inklusiv et lækkert læder etui med indbygget silikone cover - det må kunne aflaste faldende - for de kommer. Jeg prøver så godt at passe på de små babyer, men der er ikke noget at gøre. Nu glæder jeg mig til at få den nye mobil - Mmm, teknologi <3

Se, jeg siger jo, at jeg ikke kan begrænse mig! Men da jeg så var færdig med min spontane telefonshopping, og min opgave, besluttede jeg mig for, at maden i dag skulle være simremad - menuen stod nemlig på kødsovs og grønsags-klatter(pasta til manden, han er ikke helt hook på klatterne). Klatterne blev lidt spontane, og med hvad jeg lige havde, hvilket inkluderede rødbeder. Jeg synes "dejen" så så fin ud, at I skulle have et billede af den:

De bestod af
Rødbeder
Blomkål
Løg
2 æg
Ca. tre spsk husk
Krydderier
Hasselnødder
Et par håndfulde revet ost

Jeg lavede dem lidt på slump, så jeg har desværre ikke de præcise mål - men de smagte himmelsk, og der er heldigvis så mange, at en del er kommet i fryseren :-) Jeg har(endnu) ingen foodprocesser, så jeg bruger bare stavblenderen, og det går fint. Den er lidt på overarbejde, især med blomkålen, men det går :-)

Til dem fik jeg jo så kødsovs, salat, frisk revet parmesan og hvidløgsdip:


Portionen ser lidt voldsom ud, men det er fordi vi brugte de små tallerkener :-)

Nå, nu skal jeg til at afsted, hvis jeg skal nå til combat - jeg har bare så meget på hjertet i dag - Det må være al den energi min krop er fyldt med ;-)

Etiketter: ,