Madplan, vejedag og træning

Ja, jeg lovede jo faktisk at skrive i går, men det blev det altså ikke til.
Det går faktisk okay indtil videre. Jeg går dog og småskrænter lidt, og jeg har svært ved at vurdere, om det er den nye kost der driller mig, fordi kroppen skal vænne sig til den, eller om jeg rent faktisk har fanget en slags influenza. I hvert fald havde jeg hovedpine og andet gejl hele dagen i går, efter min morgen træning. Derfor er jeg heller ikke taget til træning i dag - Man skal jo huske at passe på sig selv :-)
Min næste træning er planlagt til torsdag aften, hvor jeg skal til bodycombat igen. Det vinder mere og mere ind på mig! Især fordi det nye program er benhårdt, og jeg virkelig føler jeg får noget ud af det.

I dag er det jo veje-dag, og jeg må sige jeg er skuffet, selvom jeg havde set det komme, ovenpå weekendens kalorie-orgie. Vægten sagde 70,3 og det er jo faktisk 600 gram mere siden i torsdags. Jeg håber det ser bedre ud i næste uge :-)

Problemet er lidt, at inde i mit hoved, giver jeg allerede lidt LCHF skylden. Jeg har simpelthen altid været så fedtforskrækket, og jeg bilder måske lidt mig selv ind, at fedtet sætter sig direkte på sidebenene - jeg ved jo godt rationelt, at det ikke er sådan det hænger sammen, men det kræver altså virkelig noget, at få overbevist mig om! Hvorom alting er, glæder jeg mig i hvert fald til at få trænet på torsdag, det giver altid et boost i selvtilliden :-)

Her får i lige min madplan for resten af ugen:
Tirsdag(i dag): Hakkebøffer med ost og hvidkålspandekager
Onsdag: Kyllingelår bagt i ovnen med hvidkålspandekager
Torsdag: Blomkålspizza med rester af kyllingen
Fredag: Jordskok-mos med Kalkun
Lørdag: Bagte rodfrugter med bøffer
Søndag: Suppe af de grønsager der er i køleskabet

Som det ser ud lige nu, i skrivende stund, har jeg lige spist frokost, bestående af en lille steak med ost på, råkost af spidskål og gulerødder og hvidløgsdressing til. Det smagte fantastisk! Men helt ærligt ikke? Så har jeg virkelig trang, til noget der belønner min søde tand. Men det hører sig bare ikke min hver dag til. Hvis trangen stadig er der i weekenden, må jeg på vægten fredag eller lørdag morgen. Hvis den er gået ned af, og jeg er under 70 kilo, kan jeg måske lave en lækker LCHF snack af en slags :-)

Etiketter: , , ,