Jeg lovede efter mit indlæg i torsdags, at vende tilbage med en forklaring på, hvorfor jeg ikke kunne fuldføre LCHF-projektet her i weekenden - Svaret er, at jeg fredag skulle spise ude, på en meget fin restaurant, hvor jeg gerne bare ville nyde maden, uden at tænke så meget over sundhed og vægttab, og at jeg resten af weekenden skulle afholde Harry Potter film-marathon med nogle veninder, inklusive en masse slik, chips, popcorn, og hvad der ellers hører til!
Og en sund weekend har den på ingen måde været, men til gengæld har det været super fantastisk og hyggeligt :-)
Nu begynder hverdagen igen - eller det vil sige, at jeg egentlig har undervisningsfri her i ferien, fordi jeg skal skrive en opgave - derfor er det jo ikke helt hver dag, men alligevel - det er nok heller ikke helt dårligt at arbejde hjemmefra her den første uge, så jeg har sunde madvarer lige i nærheden hele tiden. Jeg har besluttet mig for, at starte let ud; Jeg vil have én uge, altså 7 dage, uden korn og sukker, som en start. Det sværeste bliver nok, ikke at spise et enkelt stykke rugbrød eller knækbrød. Det synes jeg virkelig er svært - der er jo lige det der med, når "den lille sult" melder sig, og jeg bare har brug for noget let; Der spiser jeg nemlig oftest et stykke knækbrød med ost! Så hvad skal jeg spise i stedet? Selvom jeg elsker ost, kan jeg altså ikke spise det rent, uden noget. Det samme gælder spegepølse - Jeg har købt to pølser til at skære af - dog er der sukker i. Jeg ved jo ikke hvor meget, men jeg satser på, at det ikke er alt for galt - Det er åbenbart umuligt, at finde en SU-venlig pølse, uden sukker - det er i hvert fald ikke lykkedes mig endnu. Nå, mon ikke jeg finder ud af, hvordan jeg skal gøre, i løbet af ugen? Måske jeg kan spise det sammen med agurk? Hmm, det var måske en løsningsmulighed, jeg skal have afprøvet.
En af mine andre helt store udfordringer er, at jeg er ved at lære at spise fisk. Jeg har aldrig spist fisk, og jeg har faktisk haft en form for fobi for det, fordi jeg synes det lugter fælt - også den friske af slagsen!!!!!!(Jeg hader når folk siger, at frisk fisk ikke lugter - det gør det, ellers har samtlige fiskehandlere jeg nogensinde er gået forbi i mit liv - og det er ikke så lidt, når man er vokset op ved vestkysten - i hvert fald seriøse problemer med deres fisk-pusher!) Nå, men jeg skal altså lære det - jeg tænker at hvid fisk er vejen frem, og jeg skal nok have det fra en god fiskehandler - Det må jeg se på i løbet af ugen - Det er nu meget rart selv at kunne disponere over sin tid!
Det bringer mig i øvrigt videre til emnet træning - det skal der nemlig også foregå en masse af, nu hvor jeg ikke har undervisning en hel uge:
Mandag: Bodycombat + styrketræning 8:15
Tirsdag: Bodycombat 10:00
Onsdag: Træningsfri
Torsdag: Bodycombat + styrketræning 19:30
Fredag: Bodycombat 8:15
Lørdag+Søndag: Trænnigsfri
Nå nå, så har jeg da vist også skrevet rigeligt! Følg med i løbet af ugen, og se hvordan min første (næste) sukker -og kornfri uge kommer til at gå - I morgen smider jeg ugens madplan herind :-)
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/4112572/?claim=7tcnrkb2mxd">Follow my blog with Bloglovin</a>Etiketter: LC, LCHF, opstart, Træning