Sodavand og light-produkter

Mmm. Sodavand! I går var vi i biografen - og jeg drikker altid sodavand i biografen - generelt drikker jeg bare meget sodavand, når jeg skal hygge mig med. Men det er det jo slut med! Jeg er i gang med at sige farvel til sukkeret, og det gælder jo også sodavand - det synes jeg faktisk er lidt hårdt. Ikke så meget, fordi jeg havde lyst til sodavand i biografen i går, eller nu for den sags skyld. Det er mere tanken om det, der gør det hårdt. Tanken om ikke at stå op til iskold cola, dagen efter en bytur. Men helt ærligt, er sukker i sodavand faktisk ikke mit største problem - min evige jagt på vægttab, har nemlig gjort, at jeg i mange år, har drukket light-sodavand. Og nu? Ja nu væmmes jeg nærmest ved tanken om det. Alle de sødemidler det er fyldt med - især aspartam - er jo virkelig store syndere - og de har ikke gjort noget godt for mit vægttab.
   
Har du set programmen 'Fedt, fup eller flæskesteg'? Ellers burde du begynde lige nu. De ligger på dr's hjemmeside, og de er meget sigende. Jeg så dem for flere måneder siden, og tog dem seriøst i ca. 1 time, hvorefter jeg igen bællede light-sodavand - dumt? Ja! Drop light. Det gør dig sulten, gnaven og tyk - på trods af du tror det modsatte!!!!

Men hvad gjorde jeg så i biografen? Jeg drak juice - direkte sneget ind fra netto. Og nej, en masse frugt sukker er måske ikke det bedste - men det var bedre end sodavand. Næste gang tror jeg, at jeg vil købe en latté og en vand i stedet for - hey, jeg elsker jo kaffe, så hvorfor ikke drikke det i biografen?
Udover juicen fik jeg en lille popcorn(selvom det ikke er det sundeste fedt de bruger i biografen, var det bedre end at kaste sig over bland selv), og nogle blandede nødder fra bazaren - bl.a. macademia med mozeralla - Mmmm!!!!

Nå, men hvad er det der light? Jeg kan love jer for, at jeg har været, indtil starten af denne uge, kæmpe forbruger af light: Light ost, light philidelphia, light mælk i form af skummetmælk, madlavningsfløde(som i øvrigt indeholder hvedemel), light creme fraice og light-what-not!
Alt har været light - men smager det godt? Ikke specielt, men man vænner sig til det.
Er det sundt? Nej!
Er mine smagsløg blevet forkælet mere i denne uge? Ja!
Mætter maden mere, når den smager af mere? JA!
Hvis man virkelig mærker efter i maven, og ikke lader øjnene bestemme, så gør det :-) Og det venner, må være vejen til vægttab. Yes, jeg har fundet den - de sidste 10 kilo skal nok ryge, det er jeg helt sikker på :-)

I øvrigt var jeg modig og gik på vægten i morges - 69,6 kilo sagde den - oh how I love it. Jeg elsker virkelig når vægten er under 70 :-) Nu skal jeg arbejde på, at få den ned på et tal, hvor jeg kan slappe mere af, fordi jeg ikke længere skal være bange for 70'erne. Jeg har ikke travlt med mit vægttab, men samtidig vil jeg bare gerne derned, hvor 70 ikke længere er en frygt, når jeg træder op på vægten :-)

Nu tror jeg, at jeg vil gense et par afsnit af 'Fedt, fup og flæskesteg'. Jeg har i øvrigt bagt et nyt og vellykket LCHF-brød i dag, billeder kommer i morgen :-)

Etiketter: ,