Tænk at sukker kan have SÅ stor indflydelse. Da jeg vågnede i dag, var det med tørhed i munden - virkelig dehydration. Det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg virkelig havde brug for noget vand. Helt ligesom hvis man har været på dødsdruk. Vildt! Og det er faktisk fortsat hele dagen; Vand, vand og mere vand.
Nå, men efter jeg havde fået drukket et par glas vand, fløj tankerne så over på morgenmaden. Min dag i dag, har drejet sig om ENORMT blodsukkerstabiliserende kost. Derfor blev dette også min morgenmad:
To blødkogte æg og en LCHF bolle - en halv med flødeost og en halv med salami og agurk. Det er en temmelig proteinrigt måltid. Efterfølgende spiste jeg også en håndfuld mandler, for at være sikker på, at jeg havde fået nok fedt.
Da dette lagde en temmelig god bund, har frokost ikke rigtigt været nødvendigt - men jeg sov også rigtigt længe :-) Til gengæld har jeg spist en kokosmuffin først på eftermiddagen, fordi maven knurrede lidt. Efter det, har jeg ikke haft brug for yderligere. Til aftensmads står den på kylling med ovnbagte rødbeder og gulrødder plus råkost. Jeg håber i øvrigt, at min lækre foodprocessor kommer i morgen, så jeg kan få lavet en seriøs omgang råkost til resten af ugen :-)
Etiketter: LC, LCHF, Sukkerafhængighed