Et slag for Gabriel

Siden jeg opdagede 'The Gabriel Method' for 10 dage siden, har jeg lyttet til hans 'evening visualization' hver aften. Og helt seriøst ikke; Jeg tror absolut ikke på nogen form for alternative metoder - men det virker sgu! Det har ændret hele min tilgang til mad, og jeg har på ingen måde lyst til noget som helst usundt - virkelig ikke. Jeg er "amazed".
   Jeg ved ikke hvorfor det virker; Enten virker det, på den måde som han siger, nemlig at man rent faktisk programmerer hjernen til at forstå, at det er helt i orden og sikkert at være tynd. Ellers virker det som en slags pseudoeffekt eller hypnose. No idea - and I don't care! I hvert fald har det imponeret mig så meget, at jeg har købt hans bog - den koster 101 kr. på Adlibris, og det er lige til at overkomme - især hvis jeg tænker på, hvor mange penge jeg har brugt på alskens kure, såsom Nupo, som alligevel ikke virker(en pakke med 12 Nupo breve koster omkring 90 kr - og det er fyldt med aspartan, og det har både gjort mig tyk, sur og doven - altså efter at det fik mig til at smide en masse kilo på en sultekur) - dette her ved jeg virker, jeg gør ingen skade mod min krop og så er det billigt - bum bum!
   Nu kan jeg så spændt vente på bogen, som ankommer om nogle dage, sammen med 'Good calories, bad calories' af Gary Taubes og 'Grammatik på dansk' (som dog nok er mindre interessant for jer, men uhyre spændende for en nørd som mig :p )
    Jeg har allerede læst det første kapitel på Gabriels hjemmeside, og jeg kan næsten ikke vente med at læse resten - jeg tror det bliver en meget brugt bog på mit natbord :-)

Nå, skal vi have nogle flere gode nyheder, nu hvor vi er i gang? Min mor, som jeg skrev om her forleden, har fået det meget bedre. Hun bliver højst sandsynligt udskrevet snarest, hvilket betyder jeg kan blive i Odense i weekenden, og at jeg kan slappe mere af inde i mit hoved - både omkring min mor, og omkring det med at spise på farten, og spise hos andre - det stresser mig nemlig.
   Hun har fået konstateret nogle kroniske sygdomme, som ikke er rare, men jeg prøver at se det fra den lyse side; de har opdaget det, så nu kan de forebygge at det bliver værre. Det er heldigvis nogle ting man kan leve med i maaaaaange år, når bare lægerne er klar over det er der, så de kan gøre noget - lige en opfordring til alle dem, som har svært ved at komme afsted til lægen når der er noget(inklusive mig selv); DO IT!

Nu vil jeg vende tilbage til den virkelig verden, og en ordentligt omgang hovedrengøring - mens fedtet 'Melts of my body'  ;-) - Hvis du ikke forstår sådan en lille én, vil jeg råde dig til at lytte til Gabriels 'evening visualization', som du finder på hans tidligere nævnte hjemmeside :-)

Etiketter: ,