Det skal ikke være nogen hemmelighed, at livet ikke altid har behandlet mig lige godt. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at grunden til, at jeg begyndte mit vægttab i marts måned, var fordi jeg havde en depression, og sammen med min psykolog kom frem til, at det kunne hjælpe på mit skrækkelige, forvrængede og dårlige selvssyn, hvis jeg blev mere tilfreds med min krop, og i øvrigt også fik udløst nogle gode endorfiner igennem motion.
Siden sidste vinter/tidlige forår, er der sket en kæmpe udvikling i mit liv - og helt ærlig, så følte jeg mig ret sikker. Men jeg må krybe til korset og indrømme, at når det er så mørkt, trist og gråt som lige for tiden, så overtager mørket i høj grad også indeni mig. Og det er ikke rart.
Som dem af jer der læser med fast ved, er min mor blevet meget syg. Landet ligger sådan, at hun pt. er udskrevet fra sygehuset, og venter på en indkaldelse til operation, hvor de højst sandsynligt fjerner den ene nyre. Heldigvis er hendes tilstand sådan, at hun højst sandsynligt kan leve i mange år endnu. Og det er jeg glad for. Det har fjernet en tung sten fra mit hjerte. Min mor og jeg har ikke altid haft det særlig godt sammen(mildest talt), men hun er efterhånden blevet en VIRKELIG VIGTIG person i mit liv, og jeg elsker hende meget højt.
Hendes nyligt fundne sygdomme, fik mig dog temmelig meget ned med nakken igen, efter en længere periode, hvor jeg ikke har haft det så godt; Det var vist den famøse dråbe, som fik bægeret til at flyde over. Heldigvis har jeg min fantastiske psykolog, som altid er min redning, når tingene brænder på.
Hvad har alt det her med Poul Nyrup at gøre, tænker du måske? Jo nu skal du høre. Poul Nyrup arbejder indenfor en organisation som hedder "Det sociale netværk" og i den forbindelse holdt han her til eftermiddag foredrag på uni om psykisk sårbarhed. Og hold nu op, hvor er han bare en fantastisk mand! Han kom med SÅ mange gode pointer, og han er simpelthen en mand, jeg ikke kan andet end at holde af. Og for mig var det egentligt lidt af en øjenåbner. Han fik mig til at føle, at det er okay, at jeg ikke altid har det så godt, og at det er okay, at jeg bruger mit netværk til at læsse af på - for netop det, kan jeg have utrolig dårlig samvittighed over - så sidder jeg bare der, og lukker vand ud af ørerne. Jeg tror muligvis, at Nyrup er min nye helt, og jeg vil helt sikkert følge hans arbejde i organisationen mere tæt.
Nå, men udover at jeg for tiden lider af min typiske vinter-tristhed, og mange dage tænker"Wauw, har jeg nogensinde overlevet en vinter med al den mørke?", så er der altså også mange gode dage. En af de gode dage var jo eksempelvis i lørdags, hvor jeg var til fødselsdag. En anden dag, som jeg er sikker på bliver god er på lørdag. Der holder jeg nemlig fødselsdagsfest, og der kommer alle de mennesker, jeg allerhelst vil se - så bliver det jo ikke bedre vel? Der kommer alt fra bedste venner til nye studiekammerater - Men alle mennesker, jeg elsker at have i mit liv. Og så er det jo faktisk også, at det er den store dag, hvor jeg viser mig i min nye kjole, som er en størrelse medium - og sådan en har jeg vist aldrig ejet før! Og det bliver også første gang, at I her på bloggen, vil få et helkropsbillede af mig - ja, vel egentligt bare et billede i det hele taget?
Så i denne uge vil jeg leve højt på, at jeg har tabt mig så meget, at medium nu er min størrelse, og at jeg skal se alle mine skønne venner og veninder på lørdag - og at jeg fylder 23 på søndag - og at jeg i morgen, forhåbentligt, får min foodprocessor. I morgen er det i øvrigt veje-dag, og jeg har slet ikke været på vægten siden sidste tirsdag. Jeg satser ikke på et lige så godt resultat som i sidste uge, men jeg håber der er røget lidt, for den gode gejsts skyld :-)Etiketter: depression, køkkengadgets, LC, LCHF, sygdom, tungsind