Da jeg vågnede her til "morgen"(kan kl. 11 kaldes morgen, når det nu er søndag?), og gik nedenunder hvor min søde mand puslede rundt, fik jeg besked på at gå i seng igen - jaja, så har man hørt det med - dog kunne jeg næsten tænke mig til, at det var med gode intentioner ;-)
Ca. 10 minutter senere, kom han op i soveværelset med en kop (stempel)kaffe - og det er altså store ting. Manden drikker nærmest aldrig kaffe, og har aldrig benyttet sig af vores stempelkande, selvom jeg har vist ham hvordan man gør(i tilfælde af at han får kaffedrikkende gæster, og jeg ikke er hjemme). Og kaffen smagte dejligt - han har rent faktisk lyttet når jeg har plapret løs - ja, man kan jo blive i tvivl ;-)
Efter omkring 10 minutter igen, kom han op med en lækker, lækker LCHF morgenmad(Eller nærmere brunch) til mig - ja også det har han forstået. Tre skriver bacon, scrambled eggs, en skive LCHF brød med masser af smør og en himmelsk kokos/madel/hindbær/blåbær-muffin som jeg bagte i fredags(jeg bringer en opskrift en af dagene). Jeg nåede desværre ikke at tage et billede af den lækre mad, inden jeg begyndte at konsumere, men jeg fikser lige et billede af de berømte muffins senere :-)
Mens jeg spiste, modtog jeg en sms fra selv samme søde mand, om at jeg skal iklæde mig varmt tøj, og møde ham i Bilka - Eksotisk, right? ;-) Jeg må jo hellere gøre som han siger, og dermed komme lidt op i omdrejninger. Men jeg ville lige dele med verden, at jeg altså har giftet mig med en fantastisk, overraskende, sjov og utroligt (på hans helt egen måde) romantisk mand :-) Det er skønt!
Hvor længe kalder man det egentligt nygift? For lige i dag kunne det da godt føles som om, at det var i går, og ikke halvandet år siden, vi blev gift :-)Etiketter: LC, LCHF