Vægttab og træning

Jeg er lidt ked af, at jeg ikke havde tabt mig i tirsdags. Mit resultat i sidste uge var jo super godt, men jeg lever ikke så længe på de gode resultater desværre, tværtimod længes jeg efter flere af slagsen. Det gør altså bestemt ikke noget godt for humøret. Jeg burde nok også bare blive bedre til, at fokusere på, at jeg jo har holdt vægten på under 69, frem for at jeg skal se flere resultater. I dag får jeg heldigvis besøg af nogle veninder, og det hjælper lidt på det, og de er altid gode til at opmuntre mig og rose mig for mine resultater :-)

I morgen tidlig står den på combat, og jeg glæder mig allerede. Der er lang tid i mellem træningen når det kun er mandag og fredag. I næste uge, har jeg mere tid til træningen, og det glæder jeg mig til. Jeg kan ikke træne mandag morgen som i denne uge, da jeg har undervisning hver anden mandag formiddag. I stedet vil jeg træne tirsdag formiddag eller aften(det har jeg ikke besluttet endnu - det kunne være lidt sejt, hvis jeg havde energi til begge dele, men det er vist lidt over-ambitiøst), torsdag aften og fredag morgen. Udover combatten, har jeg besluttet mig for, at få gjort noget ved styrketræningen igen, som jeg har hængt lidt bagud med i lang tid. Derfor vil jeg fra nu af, sørge for at få styrketrænet hver gang jeg har været til combat.
Jeg er ikke specielt begejstret for cardiomaskinerne længere, da jeg finder det svært at motivere mig selv. Al min konditionstræning, bliver derfor på combat-holdende.

Udover morgendagens træning, vil jeg i dag gå en tur. Ja faktisk, når jeg er færdig med at skrive dette indlæg. Jeg har tænkt mig at sætte musik i ørene, og gå en laaaaaaaaang tur. Vi flyttede jo i september, og jeg kender endnu ikke området særlig godt endnu, men der er masser af skov og skovstier, hvor man kan gå ture, og det er skønt! Vejret er godt nok lidt trist i dag, men det skal ikke forhindre mig i at få brugt noget energi :-)

I morgen står den også på oktoberfest på studiet. Det giver mig lidt ambivalente følelser, fordi jeg på den ene side elsker en god fest, og dertil hørende brandert, men på den anden side bare virkelig gerne vil se resultater på vægten i næste uge. Jeg har ikke helt besluttet mig for hvad jeg gør endnu. Jeg må satse på noget danskvand/vodka - så er problemet i hvert fald ikke sukker. I stedet kommer der jo så problemet med forbrændingen, som nedsættes gevaldigt i flere dage efter. Det er surt! Jeg må lokke min mand med ud på nogle gode lange gåture i weekenden, det kan måske redde det lidt :-)

Etiketter: , , ,