Jeg indrømmer...

I dag er der flere ting jeg gerne vil indrømme:

- At jeg burde skrive opgave i norsk lige nu, som skal afleveres på fredag kl. 13, og som faktisk er ganske spændende at skrive - bare ikke lige så spændende som at skrive blog(åbenbart)!
- At jeg har ikke trænet siden min mor blev syg - først fordi jeg ikke havde overskuddet, og nu fordi jeg ikke har lyst. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har lyst, men det har jeg bare ikke. Og jeg besluttede for noget tid siden, at jeg ikke ville tvinge mig selv til at træne. Ergo jeg træner ikke, men jeg betaler stadig i dyre domme til fitnesscentret. Og så håber jeg selvfølgelig lysten snart kommer tilbage, selvom jeg faktisk slet ikke har det dårligt med ikke at træne.
- At der var en gang, hvor jeg ikke brød mig om chokolade - men at jeg er kommet godt efter det: Jeg har spist alt for meget af Cavaliers chokolade i de her dage, hvor jeg ligger under dynen med influenza - men seriøst, chokolade sødet med stevia - what's not to like?
- At jeg går og brygger på nytårsfortsætter som skal skrives på bloggen - og jeg lover jer for, at jeg altid har hadet dem som pesten. Men det sidste år af mit liv, har betydet så mange ting i mit liv, at jeg har brug for at få skrevet de ting ned som er blevet bedre, men også de ting som kan blive meget bedre endnu.
- At jeg stadig ikke helt kan slippe tanken om kalorier ind, kalorier ud, men at jeg prøver virkelig hårdt.
- At jeg stadig ikke er sluppet af med min fedtforskrækkelse,  selvom jeg arbejder på det.
- At jeg blev glad, da min gamle telefon gik i stykker, så jeg kunne få den nye - men lad være med at fortæl min mand det ;-)
- At jeg er en sucker for Batman filmene, selvom de i en alder af 23, giver mig mareridt flere uger efter jeg har set dem.
- At jeg synes det er flovt, ikke at have neglelak på, fordi jeg synes mine negle er grimme
- At jeg ville ønske mit vægttab gik hurtigere, på trods af at jeg bliver glad, bare tallene går nedad.
- At jeg før i tiden har indtaget uendelige mængder af aspartan, men nu fordømmer det virkelig meget, og i øvrigt arbejder på et indlæg til bloggen om netop aspartan, fyldt med troværdige kilder, som kan påvise hvor farligt det er.

Etiketter: ,