Veje-dag og omelet

Så blev det tirsdag igen, og i dag er jeg virkelig overrasket over resultatet! Jeg havde regnet med at jeg havde taget på efter mit sukkereventyr, men nej, jeg har sørme tabt mig 100 gram. Vægten sagde 65,3 kg. Jeg kan slet ikke forstå jeg ikke har taget på, men det er da simpelthen så lækkert! Og det gør mit mål om at nå de 65 kilo inden d. 24. meget realistisk - Win! Jeg fortsætter derfor i det gode spor fra i går, og det føles godt.
Jeg kan betro jer, at jeg har en ordentlig portion brunkagekugler og pebernøddekugler liggende i køleskabet, og de er lavet på dadler, hvilket jo er en kæmpe trigger for mig, men i går spiste jeg to af dem, i stedet for nødder, da jeg sad meget sent, og arbejdede på min opgave. Og det kunne jeg sagtens styre - men de smager også meget kraftigt, så jeg kan ikke spise uendelige mængder af dem, hvilket jo er en god ting :-) Det er måske i virkeligheden en rigtig god snack på den måde, at den har en ganske naturlig begrænsning.
Nu vil jeg skrive lidt mere på min opgave, men jeg vender tilbage senere, med et indlæg om hvordan dagen i dag forløber, og også lidt om kosttilskud.

Etiketter: , , , , , , , , ,