Dette er mit indlæg nummer 100 på bloggen - og i den anledning, tænkte jeg, at det en status kunne være på sin plads.
Jeg startede jo for alvor på LCHF i oktober måned. De første to måneder gik det over al forventning - men så kom julen, og siden da har jeg kæmpet med sukkertrang, blodsukker, og er faldet af vognen en del gange., og det kombineret med, at jeg stoppede i fitnesscentret, har gjort at vægten har kørt lidt op og ned.
Men i sidste uge, var det som om, min motivation pludselig kom tilbage. Jeg fik gang i noget hjemmetræning, og har holdt mig på LCHF-måtten, uden de store problemer, udover en voldom PMS relateret sukkertrang i går, som jeg fik bekæmpet med motion og god støtte fra en kammerat.
Da jeg startede i oktober, vejede jeg 69,7 kg. I tirsdags vejede jeg så 66,4 kg, ovenpå min lidt trælse periode, men jeg har store forhåbninger til, at jeg vil tabe mig godt, henover de næste seks uger, som er der jeg skal måle mine fremskridt med hjemmetræningen, i form af målebånd og før/efter billeder.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at LCHF livsstilen er min livsstil. Men det betyder altså også, at jeg skal have luget sukkeret helt ud. De små sukker-eventyr ødelægger alt for meget, og de er slet, slet ikke det værd, altså. Det tager alt for lang tid, at komme sig oven på det, og at få blodsukkeret stabilt igen.
Noget helt andet er, at jeg har sat mig et nyt slutmål. Det er nemlig sådan, at min drømmevægt, altid har været 58 kg. Og helt ærligt, når jeg alligevel skal ned på 60, kan jeg vel lige så godt snuppe to kilo mere med, ikke?
Så målsætningerne, for de næste seks uger er:
- Fortsæt med træningen 4-5 gange i ugen. Helst hver anden dag som nu.
- Nå delmålet på 63 kg
- Drop sukkeret - lav en LCHF-snack i stedet, eller spis mørk chokolade eller nellie dellies med stevia
- Bag brød hver uge, så der altid er noget, når brød-trangen melder sig
- Forbered grønsager til hele ugen i weekenderne, så der er styr på madpakker og aftensmad, nu hvor hverdagen snart melder sig igen.
Det er da vist meget realistisk tror jeg? :-)
Etiketter: LC, LCHF, Weightloss