Og vægten sagde....

...... 65,8 kg - så det er jo slet, slet, ikke så galt som jeg frygtede :-)
Derfor har jeg nu sat mig for at første delmål her i det nye år er 63 kg. Og det skal nok komme stille og roligt - hvem har travlt, right?

Jeg har i øvrigt lige modtaget en mail fra min svigermor, om at de nu har levet LCHF i 8 dage, og hun har allerede smidt 2,2 kg, og hele 10 cm om taljen - sejt, ikke? :-)

I dag har jeg faktisk utrolig meget energi, hvilket overrasker mig selv, så lidt energi som har haft de sidste par dage, hvor jeg egentligt bare har været sofa-kartoffel. Derfor går turen i dag i centret, på posthuset og i netto, og jeg vil da tro at det alt i alt tæller for en god gåtur på omkring 8 km. Det bliver rart, lige at få rørt kroppen lidt :-)

I morgen skal min mand til jobsamtale, og efter to år som ledig, er det der med jobsamtaler ikke noget man tager let på, så der er også lidt nervøsitet og spændning på programmet - men jeg kan mærke i maven, bare en lille bitte fornemmelse, at der snart kommer noget til ham - om det bliver det her, eller et andet ved jeg ikke. Han har en anden ansøgning, han skal have skrevet efter samtalen i morgen, så måske det bliver et af de to jobs - vi krydser fingre ;-)

Og så lige en sidste ting! Jane er kommet på den fantastiske idé, at starte et LCHF forum - det er simpelthen så cool, så jeg synes i skal kigge forbi på: www.lchf-forum.ning.com

Etiketter: , , , , , , , , ,