Ja, det der med sukker, det er altså noget mærkeligt noget!
Jeg har nu ikke spist sukker siden d. 17. januar - det er jo faktisk næsten en måned(udover den smule der er i pålæg og mørk chokolade). Og udover min PMS-periode, har det på ingen måde været svært, ud over den første lille uge.
Men inden da, har jeg levet on/off i sukkerboblen, i december og januar, hvor det virkede som om, det aldrig ville tage en ende. Jeg var bange for, at jeg ikke havde styrken til at komme tilbage til LCHF igen, og jeg var bange for at blive tyk igen. Sukkeret trøstede mig, men samtidig var det med til at gøre mig angst - fordi jeg ved der er konsekvenser både mentalt og fysisk.
Jeg synes i virkeligheden, det siger mere om sukker, end om mig, at den kan gøre mig angst, men at jeg alligevel forsætter med at spise den - det er skræmmende.
Men nu er det altså ovre. Jeg er tilbage på den punkt, hvor jeg ikke kan forestille mig, nogensinde at spise sukker igen - og selvom det nok er temmelig urealistisk, så er det ret vildt, at have det sådan, når man er en vaskeægte tørlagt sukker-junkie.
Det føles virkelig, virkelig rart, at have banditten ude af systemet igen - og det er ikke savnet. Håber den gode stime fortsætter et godt stykke tid endnu(eller bare for evigt), for jeg elsker virkelig, at det lige nu går fremad :-) Og jeg ved også, at det snart vil kunne ses på vægten, at jeg er tilbage på 100% LCHF - jeg ved det.
Nå, men i morgen vil jeg fejre min næsten-en-hel-måned-sukkerfri med LCHF-fastelavnsboller af oopsies, sammen med en veninde fra studiet. Bedre sent end aldrig, ikke?Etiketter: LC, LCHF, Sukkerafhængighed, Weightloss