Jeg er simpelthen så pjevset

Min kat, som er min lille baby, har ikke været hjemme, siden natten til i går. Normalt er han kun ude et par timer ad gangen, så det er virkelig unormalt for ham.
Men det er første gang, at han er udekat, mens foråret er på vej. Og jeg burde virkelig bare, at slå koldt vand i blodet, og tænke, at han bare er ude og strejfe i det begyndende forår, med en masse nye, gode dufte som han ikke kender, og som tiltrækker ham. Men det kan jeg ikke. Jeg er helt i panik. Jeg har nærmest ikke sovet i nat, og når jeg har, har det været meget let, for gud forbyde, at han kommer hjem, og jeg ikke kan høre ham. Her til morgen er jeg blevet hjemme fra uni, for at vente på ham. Ej, men hvordan kan hele min verden falde sammen over så lidt?

Det kan den fordi, at det ikke er lidt for mig. Det er stort. Jeg er virkelig, virkelig tæt knyttet til min kat, og jeg kan ikke give slip på tanken om, at der kan være sket noget med ham. Jeg har en knude i maven, som har været der siden i går eftermiddags, og jeg kan ikke slippe af med den. Jeg er bange for, at han er blevet kørt ned, er blevet bidt af en hund, eller har været oppe og slås med sin ærke-fjende(for sådan én har han), og at han denne gang har tabt, og er blevet meget såret.

Jeg håber, at jeg ikke har ret, i alle mine dårlige tanker. Og jeg håber, at han snart er hjemme hos mig igen. Og derfor er jeg blevet hjemme, for at holde øje med, om han kommer hjem. I eftermiddag er jeg nok nødt til at tage afsted, så jeg håber virkelig, at han kommer hjem, her i løbet af formiddagen. Og at han er okay.

Problemet med mig er, at jeg ikke kan slippe de dårlige tanker, når først de er der. De bliver ved med at fylde, indtil jeg får afklaring. Jeg ville gerne bare kunne slippe det, slappe af, tage på uni, og tænker: "Pyt, han er der nok når jeg kommer hjem" - men det kan jeg ikke. Desværre.

Nå, nu nok om det. I får lige en lille update på weekenden:
Jeg har snacket temmelig meget, og selvom mit blodsukker virker ret stabilt, synes jeg, at jeg har em ret stor appetit, så ja, der er røget en del indenbords. Men jeg har til gengæld trænet både lørdag og søndag, og det tror jeg egentligt har lige så stor betydning - jeg er virkelig spændt på, hvad vægten siger i morgen :-)

Etiketter: , ,