Og i dag, har jeg haft min første svenskundervisning. Med en vaske ægte svensker. Og for min skyld, kunne han lige så godt have talt russisk. Jeg vidste godt, at svensk ikke er min spidskompetence, men hold da op. Jeg er helt bombet inde i hovedet, af at skulle koncentrere mig så meget, om at lytte, for bare at forstå en lille sammenhæng i hvad manden sagde. Og så skulle man tro, at jeg kunne ånde lettet op, og glæde mig over, at det er overstået. Men det er det bare ikke rigtigt, for vi skal have 3 timer igen i morgen formiddag. Og sådan fortsætter vi så resten af semestret. Nogle uger, har vi heldigvis fri torsdag, fredag eller begge dele - og det er jo så til gengæld heller ikke helt skidt ;-)
I hvert fald, er jeg bare super glad for, at jeg fik overstået min træning i formiddags, inden jeg skulle afsted, for havde det været nu, havde jeg nok ikke fået det gjort.
Jeg har besluttet mig for, at smide et ekstra sæt på min træning fra næste uge, så jeg går fra 16 til 20 minutter. Det er ikke fordi, det ikke stadig i hårdt, for guderne skal vide, at det er det. Men det skal jo også være hårdt! Og jeg tror godt, at jeg kan klare et sæt mere. Og hvis ikke, kan jeg jo droppe det igen - i hvert fald, vil jeg give det et forsøg.
I får også lige en lille update på mit blodsukker - det ligger nemlig dødstabilt lige nu - det er næsten skræmmende. Men det er virkelig rart, at være kommet helt over sukker bølgen, og nu bare være 100% LCHF'er igen. Det tog mig godt nok også et stykke tid, at komme her til efter nytår. Men så har jeg lært noget til næste år, så jeg ikke går lige så sukker-amok, bare fordi det er jule/nytår - forhåbentligt ;-)
Senere kommer der et indlæg om min nye køkken-gadget - og hvad jeg har lavet på den. Stay tuned!Etiketter: LC, LCHF, Weightloss