Yes, yes, yes! Dagen i dag startede intet mindre end fantastisk!
Jeg har gået over haft det lidt stramt over, at min hårde træning, ikke viste resultat på vægten. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det ser ud i morgen, men sidste uge, var det jo kun 100 gram - og det er altså lidt øv.
Men ved I hvad? Så skete der noget fantastisk i morges - jeg stod og kiggede ind i mit klædeskab, og kunne ikke beslutte mig for, hvad jeg ville have på. Og så fandt jeg et par bukser frem, som jeg købte for tre år siden, da jeg lige havde tabt mig en masse kilo, og vejede 65 kg. Jeg fik dem brugt omkring tre gange, inden jeg pludselig havde taget 10 kg på igen - og derfor ikke kunne bruge dem mere.
Siden da har de været i mit skab, så været i kælderen, så er de kommet ind i skabet, sammen med et håb om vægttab, og så er de røget ud igen. Men nu har de altså haft plads i skabet i et halvt års tid, og jeg har løbende prøvede dem. Sidst var for tre-fire uger siden, lige inden jeg begyndte at træne, og der kunne de liiiiiiige sniges til at lukke sig, men så kunne jeg så hverken trække vejret eller gå - Så er det bare ikke helt det værd, vel?
Men så i morges, ja, så tænkte jeg, at det jo ikke ville skade at prøve dem - og vupti, så havde jeg dem på. Og de sad endda lidt løst, så jeg var nødt til at tage et bælte på - Arhmen, hvis det ikke er fantastisk, så ved jeg da snart ikke, hvad der er! Jeg har haft dem på hele dagen, og pralet om mig, til alle der gad lytte - er fået en masse high fives for det fine resultat - Skøøøøøøøøøøønt!
Jeg håber selvfølgelig på, at jeg har tabt lidt mere end 100 gram, når jeg går på vægten i morgen - men ellers gør det ikke så meget, når jeg ved der alligevel sker noget centimeter-mæssigt. For så er vægten jo bare muskler - og det ka' vi li'! Og så er det i øvrigt i sådan en situation, at jeg er glad for, at jeg både har målt mig, og taget før-billeder.
Her til sidst får I lige et billede, af de skønne jeans :-)
Etiketter: LC, LCHF, Weightloss