Ja, så er det altså blevet tid, til at reflektere lidt over gårsdagens sukker-eventyr. For hvad skete der?
Jeg kender overhovedet ikke svaret. Jeg tror egentligt, at dage som den i går, kan føres tilbage til, at jeg er særligt sensitiv (Hvis du ikke ved noget, om særligt sensitive, kan du læse lidt mere om det her.). Det er som om, at nogen gange bliver verden bare for meget for mig. Jeg perciperer verden gennem et par meget følsomme briller, og nogen gange bliver det bare for meget, med alle de indtryk.
Som studerende, skal jeg tage stilling til mange forskellige mennesker, hver gang jeg er på uni. Misforstå mig ikke, jeg elsker virkelig mit studie, og vi har det super godt socialt. Men jeg skal konstant tage stilling til de mennesker der er omkring mig, hvad de siger til mig, hvordan de agerer osv. Og fordi jeg er særligt sensitiv, bliver indtrykkende nogen gange bare for overvældende.
Derudover er jeg meget lydsensitiv, så på en dårlig dag kan larm fra mennesker, borelyde, dybe baslyde og lignende også være ret ødelæggende. Og pudsigt nok, var der bore-arbejde omkring begge lokaler, jeg havde undervisning i i går.
Hvad vil jeg med det her? Ja, jeg prøver vist bare på, at finde en grund til, at jeg pludselig blev så trist, helt indeni. Jeg ved nemlig stadig ikke hvad det skyldes, men jeg tænker, at det ene med det andet, og så til sidst, så bliver det for meget.
I dag har jeg hevet stikket ud - jeg har set Greys hvide verden, og jeg har spillet brætspil med min søde, og meget forstående mand.
Og ved I hvad? Det har været super dejligt, og givet mig ro, selvom jeg har været trist. Men alligevel, faldt jeg i fælden igen i eftermiddags. Det er faktisk også virkelig fjollet, at jeg ikke smed det sidste af (mælke)chokoladen ud i går, efter mit trip. Men det gjorde jeg altså ikke, så i eftermiddags, kunne jeg ikke holde mig fra det. Og det er virkelig, virkelig fjollet, når man tænker på, hvor dårligt jeg fik det i går. Det havde heldigvis ikke helt samme konsekvens i dag. Og bagefter forsatte jeg i den gode stil, men fedt og grønt, og har spist en ganske pæn aftensmad. Problemet er nemlig også, at sukkeret eliminerer lysten til rigtig mad.
Men nu er der absolut ikke mere sukker i huset - så i morgen er 'cold turkey'- dag . Sådan for real, I ved.
Jeg vil holde jer opdateret - og arbejde på tristheden. Samtidig er jeg dog nødt til også at omfavne den, og tage mig af den, ellers går det helt galt. Jeg ved ikke om det giver mening?
Well, over and out fra mig for i dag. Glæder mig til en dag helt uden sukker i morgen.Etiketter: LC, LCHF, Sukkerafhængighed, Weightloss