Lige en lille opdatering her fra :-)
Jeg har klaret mig igennem min første dag helt uden sukker(altså i går) uden problemer overhovedet! Super dejligt! Det er rart at føle, jeg har magten, fremfor at det har magten over mig.
Jeg overlevede også at skulle være sammen med min studiegruppe, selvom jeg syntes, det var noget af det mest udoverskuelige i verden, at skulle afsted, og mest af alt bare havde lyst til at blive liggende i sengen, og ikke tage stilling til noget som helst. Da jeg først var der, var det super hyggeligt som altid, og det tog faktisk slet ikke så lang tid, som jeg havde troet det ville. Alligevel var jeg fuldstændig smadret da jeg kom hjem, og sov faktisk omkring tre timer på sofaen, hvor jeg bare var helt væk. Altså, det er utroligt hvor udmattet man bliver, når man er stresset. Der skal ikke meget til, før jeg bare er helt smadret. Men efter jeg havde fået sovet, havde jeg det helt fint igen, og fik også kanaliseret energi til, at tage i biografen med min mand. Alt i alt en ganske fin, og ikke mindst sukkerfri dag.
I dag bliver en stille og rolig dag. Jeg var så smart(læs, ikke spor smart) at glemme min mobil inde i byen, hos en fra min studiegruppe i går. Og der har den ligget siden, for han var ikke hjemme, så jeg kunne hente den. Så den skal jeg altså lige ind og hente, og i den forbindelse vil jeg smutte forbi Bazar Fyn, som han bor lige ved siden af. Det er jo luksus, med billige og gode grønsager, og jeg kommer der alt, alt for sjældent, fordi det ligger heeeeeelt inde i byen. Men jeg vil gerne prøve nogle nye grønsager til min daglige juice, så det skal jeg ind og kigge på.
Og så har jeg faktisk noget stort jeg skal fortælle - det er i hvert fald stort for mig :-)
Jeg ved ikke om I kender det med, at når tingene føles som kaos indeni, så har man brug for at gøre noget stort, bare for at gøre noget, og føle man har bare en smule kontrol over tingene? Sådan får jeg det i hvert fald. Og jeg har derfor besluttet mig for, at jeg skal have min første tatovering!!! Det er flere år siden, at jeg besluttede mig for, at jeg ville have en tattoo, og hvad det skulle være. Men siden da, er det ligesom blevet ved tanken. Men nu skal det altså være! Tiden er bestilt, og det bliver d. 2 maj. Jeg glæder mig som et lille barn! Hvad motivet er, det må i altså vente med at se, indtil det er færdigt. Men det er noget der har en ganske særlig betydning for mig, og jeg kan nærmest ikke vente!!!!!Etiketter: LC, LCHF, Weightloss