Jeg har været ude og løbe!

Har I lagt mærke til, at det er forår? Sådan rigtigt, med plusgrader og alt muligt! Jeg er helt oppe at køre over det, selvom jeg stadig i baghovedet, har frygten om den næste snestorm - man ved jo åbenbart aldrig.
Anyways, så sker der altså nogen indeni mig, når solen skinner. Min energi kommer op på et helt andet niveau, jeg smiler mere og har det bare generelt bedre. Jeg burde virkelig overveje, at flytte til et land, hvor solen altid skinner.
Her til morgen inspirerede den fantastiske sol mig i så høj grad, at da jeg stod ud af sengen, tog jeg træningstøj på. Jeg har ikke mærket noget til mine knæ i lidt over en uge tror jeg, så derfor måtte jeg bare ud og løbe.
Jeg er faktisk ikke særligt begejstret for at løbe, og har aldrig været det. Jeg synes jeg løber og løber, og ingen vegne kommer. Men de sidste par måneder, har jeg haft lyst til at afprøve intervalløb, og jeg besluttede mig for noget tid siden for, at når det blev bedre vejr, ville jeg afprøve det. Og det var så det jeg gjorde i dag. Jeg lavede et løbeprogram hvor jeg skulle løbe i 1½ minut og gå i 45 sekunder. Og så tog jeg ti runder. Det var rimelig hårdt i starten, men da jeg var varmet godt op, gik det faktisk ganske fint. Så fint, at jeg blev helt overrasket over, da uret bippede, og jeg var færdig. Derfor tog jeg et par ekstra runder, og til sidst spurtede jeg hjem, og der kom pulsen virkelig højt op!
Da jeg så kom hjem, tog jeg nogle squats, 100 mavebøjninger og intet mindre end 1 minut og 15 sekunder i planken. Sidstnævnte blev jeg virkelig, virkelig stolt over, for det er alligevel over en måned siden, jeg rigtigt lavede planken. Heldigvis har jeg ikke tabt al min styrke af min træningspause, og det er da rart at vide. Jeg er egentligt også lidt imponeret over, at jeg har holdt formen, selvom jeg ingenting har lavet :-p

Jeg glæder mig faktisk allerede til min næste løbetur, selvom jeg ikke vil sætte nogen dato på. Eller presse mig selv til noget. Jeg venter bare, til lysten spontant opstår igen, og så gør jeg det. I bund og grund er det vist det der virker aller bedst for mig :-)



Etiketter: , ,