Maddagbog den 1. april

Jeg må indrømme, at det ikke helt er lykkedes mig, at komme sukkerfri gennem påsken. Dette skyldes især, at jeg overså en meget vigtig faldgrube: PMS'en. Jeg ved ikke hvorfor, jeg somme tider glemmer, at være ekstra opmærksom på hvor sukkertrangen kommer fra, netop på den tid af måneden -jeg mener, det gentager sig jo hver måned, så jeg burde vel egentligt have lært det for længst? Anyway, så faldt jeg lidt i hist og her, men der har heldigvis ikke fundet noget kæmpe sukekrorgie sted.
I dag er dog min første dag, siden fredag, uden sukker. Det har ført lidt hovedpine med sig, men ellers har det slet ikke været svært. Min løbetur i morges har helt sikkert også noget at skulle have sagt. Det ville være dumt at ødelægge så god en løbetur med en spand sukker efterfølgende. I øvrigt er der heller ikke mere sukker i huset, så det har heller ikke rigtigt været en mulighed.
I går var det kun en mulighed, fordi 7eleven delte gratis is ud - og vi går lige forbi 7eleven på vej i Fakta. Arhmen, så er oddsene godt nok også imod en stakkels sukkerjunkie!

Men som sagt er det altså gået utroligt godt i dag, og her får i billeder af dagens måltider:

Jeg startede dagen med en portion chiagrød. Det er blevet min  faste følgesvend om morgenen, og jeg synes det smager super godt! Eller, i sig selv smager det jo ikke af så meget, men det er fyldet der smager godt :-) Og så kan jeg bare virkelig godt lidt den knasende fornemmelse de små frø har :-p Normalt spiser jeg det sammen med mine morgenæg, men eftersom jeg jo skulle ud og løbe, ville jeg ikke spise så stor en morgenmad som jeg plejer. Jeg drak en grøn juice til lavet af selleri, gulerod, ingefær, citron, æble, spinat, broccoli og lidt blåbær. 

Da jeg var færdig med træningen, ville jeg have noget protein og fedt, så jeg spiste to stykker kernebrød med smør, ost, æg og mayo. Dertil en juice, som blev orange. Kan ikke huske hvad den indeholdt, men i hvert fald peberfrugt og gulerødder ;-)




Som eftermiddagssnack spiste jeg to små oste. (Jeg bruger en gang i  mellem de her som snacks. Jeg vil dog egentligt gerne finde et bedre alternativ, for de indeholder en masse spøjse ting, som jeg ikke helt kan forholde mig til. Måske babybel kunne være en erstatning?) Dertil gik en kop the inklusive vise ord.


Og her er så aftensmaden bestående ad en bøf med ost, grønsager i fløde, tomat med feta og et par gulerodsstænger. 

Senere vil jeg tage en kop af denne her the, som er blevet en af mine nye favoritter. Den smager simpelthen så dejligt igennem af vanilje :-)

Jeg dyrker egentligt ikke rigtigt periodisk faste lige pt, da det ikke rigtigt passer ind. Men jeg prøver i vid udstrækning, af spise aftensmad inden kl. 18 og ikke snacke om aftenen. Det går ganske udemærket, og alt i alt giver det mig også en faste på omkring 10-12 timer, hvor fordøjelsen har pause. Når der er lidt mere overskud på den mentale konto, glæder jeg mig dog til at invitere 16/8 ind i varmen igen. I dag har jeg faktisk spist indenfor det vindue, så når det passer ind, falder det mig faktisk næsten mest naturligt, at gøre sådan.

Etiketter: , ,