Så har jeg haft et par dage på sukkervognen igen. Nu gik det ellers lige så godt, og jeg nåede da op på hele 11 dage uden ;-)
Men jeg vil sige pyt, og så vil jeg sætte fokus på grønt og fedt i den kommende uge, og så klarer jeg den forhåbentligt igennem uden alt for mange kvaler. Efter at have læst dette indlæg, er jeg virkelig glad for, at jeg selv har lagt vægten på hylden, og prøver at fokusere på nogle andre ting lige nu. For helt ærligt, så synes jeg det er noget scary shit! Det promoverer og opfordrer til sultekure med kun 900 kcal om dagen!!! Det er altså voldsomt!
Jeg er bare så glad for, at den tid er ovre for mig. For jeg var også en gang besat af kalorier. Alt blev gjort op i gode og dårlige dage - de gode værende de dage, hvor jeg var under 1200 kcal og de dårlige dem hvor jeg var over. Når folk spurgte hvor meget jeg spiste, sagde jeg 14-1500 kcal, men sandheden er, at rigtig mange dage, satsede jeg på langt mindre. Om ikke andet, så ved at få forbrændt en masse kalorier, som jeg slet ikke havde energi til at forbrænde. Jeg kunne aldrig forstå, hvorfor jeg altid var træt og sulten. No shit Sherlock.
Men det er jo ikke fordi at besættelsen af tal og vægten slipper taget fra dag til dag - jeg kan godt mærke, at jeg stadig er meget besat af min vægt. Selvom jeg lige pt ikke aner hvad den er, så fylder det stadig meget i mit hoved. Og jeg har stadig en tendens til, at gøre tingene op i gode og dårlige dage. Nu er gode dage bare dem, hvor jeg ikke har snacket. Og ganske vist har jeg ikke lyst til at snacke(i hvert fald ikke i hverdagene), men det er stadig et tankemønster der skal ændres.
Som det ser ud lige nu, har jeg aftalt med min mand, at d. 1 maj tager vi vægten ned fra skabet, og finder ud af hvad den siger. Jeg satser ikke på et vægttab, men jeg håber jeg har holdt min vægt, for så ved jeg, at jeg er på rette vej.
Her de sidste uger, hvor jeg ikke har vejet mig, har jeg haft det ret hårdt med det. Før vejede jeg mig meget ofte, og det har jeg gjort i rigtig, rigtig mange år. Jeg har ladet tallet på vægten have meget stor betydning. Det jeg er i gang med at lære nu, er jo så, at stole på det jeg ser i spejlet. Men det er som om, jeg putter +10 kilo ovenpå, når jeg selv skal bedømme det i spejlet. Det er fjollet. Og det vil jeg arbejde på. Og så vil jeg bare gerne arbejde på, at være ligeglad. For helt ærligt, jeg er ikke tyk mere - i hvert fald ikke i en grad, hvor det er farligt. Og de sidste 5-7 kilo, er ikke dem der bestemmer min sundhed. Det handler om så meget andet.
Jeg har uden tvivl stadig et stort ønske om at tabe mig, fordi jeg tror, jeg bedre ville kunne lide, hvad jeg ser i spejlet, hvis jeg vejer 60 kg. Men kan jeg overhovedet stole på det? Det er jeg faktisk ikke sikker på. Og så er vi igen ude i en meget usund tankegang, hvis 60 skal blive til 55, og 55 til 50, bare fordi, jeg altid tror, de sidste 5 kilo vil gøre mig lykkeligere.
Alt det jeg skriver nu, er bare strøtanker. Jeg aner ikke hvad der kommer til at ske, når jeg kommer derned. Men en ting er sikkert, det er ikke det vigtigste i verden, at tabe de sidste kilo. Den generelle sundhed og velvære, og det at tallet på vægten ikke er en besættelse - det er meget, meget vigtigere!Etiketter: LC, LCHF, Weightloss