Så blev der stille

Ja, så var der lige stille på bloggen. Grunden er, at jeg har ligget syg siden mandag aften, hvor jeg pludselig fik maveonde. Så gik der et par dage med dårlig mave, efterfulgt at et par dage med ufattelig træthed, svimmelhed, kvalme og hovedpine. Men nu er jeg ved at være på toppen igen, så det er dejligt :-)

Jeg kan stadig ikke sige mig helt fri, for at være fanget i den dårlige kulhydratspiral, men det går meget, meget bedre.

Jeg har jo ikke rigtigt fået dyrket nogen form for motion, eller generel bare rørt mig i denne her uge. Men i dag har jeg været ude på den dejligste gåtur på omkring 6 km, og det var simpelthen så skønt - og varmt! Var nødt til at smide noget af mit tøj, fordi det var så varmt. Foråret er vist for alvor kommet. og jeg byder det velkomment som en kær, gammel og savnet ven.

Den kommende uge byder på opgaveskrivning og undervisning på uni. Jeg håber på, at jeg får lyst til en løbetur eller to, så jeg kan få rørt mig. Jeg har endda investeret i et løbearmbånd, så det bliver nemmere(og mere behageligt) at have telefonen med ude, så jeg regner med, at få eksperimenteret lidt med nogle løbeprogrammer. Jeg synes jeg er ved at være klar til, at fokusere lidt på vægttabet igen. Bare lidt. Ikke nogen besættelse, eller ugentlig vejedag. Men motion og færre snacks. Og nogle dejlige gåture :-)

Etiketter: , ,