Åh altså. Jeg har tænkt meget over, om dette er et indlæg jeg skal poste, for det er virkelig personligt. Sådan virkelig. Men jeg har besluttet mig for at gøre det.
Der sker det i mit liv lige nu, at jeg er super stresset. Sådan, virkelig, virkelig stresset. Og det er ikke på den typiske danske 'Jeg arbejder 70 timer i ugen, har tre børn som jeg ikke får tilbragt nok tid med, er nødt til at tage til konfirmation på søndag, og føler aldrig jeg får slappet af"-måden. Det er stress indeni. Jeg har en masse, masse ting som jeg skal ordne. Små praktiske ting, som at ringe til lægen, betale en regning, få gjort rent osv. Men også store ting, såsom at begynde at læse ting eksamen. Og i det hele taget bare få læst. Og det er ikke fordi jeg ikke har tid til disse ting - men jeg kan bare ikke overskue dem. I forgårs var jeg nødt til at vaske tøj, fordi der ganske enkelt ikke var flere rene underbukser i min skuffe. Jeg har virkelig udsat det igen og igen, og sådan er det med alt ting.
Jeg er herhjemme det meste af tiden, er på uni omkring 12 timer på en uge. Og jeg orker ikke andet. I dag er jeg helt smadret, fordi jeg har været på uni alle dage denne uge, og også skal mødes med min studiegruppe i morgen, fordi vi skal forberede en fremlæggelse til på tirsdag. Og bare tanken om, at jeg skal noget i morgen, er nærmeste ved at slå mig ihjel. Og hvad sker der så, når jeg har det sådan? Jamen, så spiser jeg med følelserne. Og hvad vil følelserne have? SUKKER! Så selvom jeg i går aftes, og i morges da jeg vågnede, var helt klar på at undvære sukkeret - jamen, så faldt jeg i igen! Lige nu, ville jeg ønske, at jeg kunne skrue tiden et par timer tilbage, til hvor jeg ikke havde spist sukker. For jeg har det faktisk dobbelt så slemt nu, ind inden jeg spiste det. Jeg er simpelthen alt for god til at overbevise mig selv om, at sodavand er det eneste rigtige for mig. At det er det jeg skal have, og at jeg bliver gladere. Og det er en stor løgn. For jeg bliver mere deprimeret, mere stresset og mere ked af det end jeg var før.
Lige nu sidder jeg så igen med følelsen af, at jeg virkelig ikke har lyst til mere sukker. Og at jeg aldrig vil have det igen. Men samtidig ved jeg også godt, at i morgen kommer trangen igen. Og også dagen efter. Det tager i hvert fald en uge. Og jeg er i tvivl om jeg kan bekæmpe det. Men jeg må tage det en dag ad gangen. Og indtil videre har jeg lavet en aftale med min mand om, at vi slet ikke har sukker i huset af nogen slags, her det næste stykke tid, indtil jeg er afvænnet igen. Det bliver en hård weekend.
I øvrigt mangler jeg også min mand lige nu. Han har virkelig travlt med et eksamensprojekt, så han er næsten ikke hjemme. Han tager afsted, før jeg står op, han kommer hjem, spiser, skriver mere projekt og går så i seng. Det er typisk, at det skal være lige i den periode, hvor jeg har allermest brug for ham, ikke?Etiketter: LC, LCHF, Sukkerafhængighed, Weightloss