Sukkerafvænning og træning

Ja, jeg er jo altså på sukkerafvænning igen. Jeg nåede lige at klare den i 9 dage, inden jeg så faldt i igen. Men jeg vil simpelthen ikke det skide sukker - så nu er det slut! Derfor handler tingene lige nu om, at jeg skal have stabiliseret blodsukkeret. Og derfor tæller jeg stadig(løseligt) kalorier, for at være sikker på, at min fedtprocent højt nok op. Og det går det sådan set ret godt med :-) Jeg er blevet virkelig god til, at smide en ekstra klat smør på bøffen eller mere mayo i tunsalaten. Og let's face it, alt smager jo bare bedre med fedt, ikke? What's not to like, siger jeg bare.
Forleden dag skrev jeg om min nye challenge, og det var jo egentligt meningen, at jeg ville gå i gang i går. Men pga. sukkerafvænningen, har jeg besluttet mig til at vente til på mandag. Jeg vil gerne være helt sikker på, at mit blodsukker ligger stabilt, så jeg ikke stresser min krop med ny og hård træning. Og det har vist sig at være en god beslutning, for her til aften var jeg ude og rulle en dejlig lang tur, i skønt og mildt forårsvejr - og så ville skæbnen altså, at det var tid til mit første styrt. Derfor har jeg nu en blå tommelfinger, som er meget øm, og højst sandsynligt forstuvet. Så selv hvis jeg ville, er træningen faktisk ikke en mulighed, før ømheden er aftaget. Og det håber jeg den er på mandag, så jeg kan komme i gang! Jeg glæder mig nemlig super meget, til at blive bomstærk og fit igen!
Som nogen af jer måske har bemærket, er der begyndt at snige sig nogle tanker om vægttab ind på bloggen igen - og det er fordi, jeg er begyndt at være ret motiveret, for at smide de sidste kilo - især fordi, at jeg de sidste par uger har kunnet mærke, at jeg har taget på - og den vej skal det i hvert fald ikke gå! Derfor har jeg været på vægten i dag, for første gang i omkring 1½ måned. Det er vist det længste jeg nogensinde har gået uden at veje mig! Og heldigvis var det ikke så slemt som jeg havde frygtet - men der er nu 10,8 kg til målet - så nu skal der arbejdes :-)




Etiketter: , , ,