Århha... Kender I det der, hvor man bare virkelig gerne, vil have gen-implementeret sine gode vaner, men at det bare trækker tænder ud? Jeg kan simpelthen ikke finde tilbage til mine sunde vaner, og lige nu lever jeg nærmest af brød og sukker. Og jeg får det værre og værre fysisk, og savner egentligt bare at være energisk og glad. Jeg har verdens mindste lunte, er hele tiden træt, og ja, jeg kunne blive ved.
Før jeg fandt LCHF så jeg det som en selvfølge at have det sådan, men nu hvor jeg ved, at græsset er grønnere på den anden side, så vil jeg altså gerne tilbage til den side.
Det gik ellers lige super godt, og jeg kom op på 9 sukkerfri dage, men så faldt jeg i igen. Og jeg er mega træt af det altså.
Det handler egentligt også meget om, at jeg er træt af at lave mad. Og jeg vil ikke have nogle af de få ting, som min mand kan finde ud af at lave. Og lige der, der kommer LCHF altså bare til kort. For rigtig mad, kræver også bare tilberedning. Det gør det heller ikke særligt meget bedre, at min finger stadig er forstuvet og gør ondt. Den eneste form for motion jeg kan dyrke er gåture - jeg kan ikke engang cykle. Og det er svært at skære grønsager.
Og jeg som ellers elsker at lave mad! Jeg håber lysten og glæden ved madlavningen snart vender tilbage. I dag har jeg i det mindste fået en god, solid aftensmad, som jeg helt selv havde lavet, og uden nogen dikkedarer! Jeg håber på, at jeg kan gentage succesen i morgen ;-)Etiketter: LC, LCHF, Sukkerafhængighed, Weightloss