Der er fuld gang i eksamensskrivningen herhjemme - selvom jeg muligvis laver lidt for mange overspringshandlinger ;-) - og det betyder, at nemme løsninger ift. mad er ret vigtige. Jeg har ikke tid eller overskud til, at stå i køkkenet i flere timer. Derfor har jeg fundet på nogle forskellige små retter, som tager kort tid at lave, og kan gemmes et par dage i køleskabet. En af dem er peanutbutterdip. Nu er jeg muligvis lidt last-mover her, men jeg tror faktisk aldrig, jeg har lavet en peanututterdip før. Denne her lavede jeg for et par dage siden, da vi skulle have vietmanesiske forårsruller til aftensmad. Det er i øvrigt endnu en nem løsning; Vi havde rester af kylling, og så hakkede vi forårsløg, agurk og peberfrugt og rørte en dip sammen; Vupti, så var der serveret.
Nå, men dippen spiser jeg altså i de her dage som frokost, hvor jeg bruger den til at dyppe grønsagsstænger i. Det er nemt at spise, mens jeg læser/skriver, det tager 5 min. at "lave" måltidet og samtidig får jeg både grønt og fedt. Jamen, der er jo ikke noget dårligt at sige om det, vel? :-)
Peanutbutterdip:
200 gram peanutbutter
1½ dl vand
½ chili
Et lille fed hvidløg
Revet ingefær efter smag
Det hele blandes godt sammen, og herefter er den klar til brug. Og den bliver kun bedre af at trække i køleskabet :-)Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Weightloss