Bloggen står stille

Og det gør den fordi, jeg simpelthen er faldet helt af LCHF vognen. Og så er der sket noget med mit ben - jeg ved ikke hvad - som gør jeg ikke kan træne.
Jeg fik jo mine skønne five fingers i sidste uge, og jeg var ude én gang, og løbe 1 km. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg blev helt glad i låget af det. Men så to dage efter, begyndte mit ben at gøre ondt. Og det gør stadig ondt. Det er nede i læggen, meget dybt inde. Jeg er ret sikker på, at det ikke har noget med løb at gøre, fordi det først kom to dage efter, men hvad det så er, det aner jeg desværre ikke. Hvis det fortsætter, skal jeg jo nok en tur forbi lægen - men lad os håbe det går over. Jeg har ikke været særlig god til at give det ro, så det skal jeg prøve i dag. Men med solen, kom der en masse energi, og derfor er jeg endelig kommet i gang med en masse DIY projekter - og så er det altså svært at sidde stille!

I september flyttede vi i den lækreste lejlighed, i to etager, men jeg har på intet tidspunkt været tilfreds med den måde vi fik os indrettet på. Men nu har vi fået taget hul på det, og der begynder at tegne sig noget godt: Vi har fået sofa og tv ovenpå, så vi nu har tv-stue deroppe, og nedenunder har vi således bare spisestue, hvilket i højere grad lægger op til at spise ved spisebordet(Selvom vi jo pt spiser på altanen) og så har vi fået sat et skrivebord sammen, som kan være i stuen nedeunder også. Det er ved at blive SÅ godt. Desværre tog jeg ikke nogen før-billeder til jer, men når vi er færdige, skal I nok få nogle efter-billeder.

Så ja, det er den slags jeg fylder mit liv med, og som gør, at jeg ikke kan sidde stille. Men i dag prøver jeg, at sidde ned. Om et par timer skal jeg mødes med en veninde, og så skal vi sidde i solen, på et tæppe, og bare hygge os. Det bliver skønt! :-)

Ydermere, så er dette dagen, hvor jeg skal tilbage på LCHF vognen. Jeg skal have fedt, fedt og mere fedt. Dagen blev startet med en sprød osteomelet med hjemmedyrket persille, tomat og bacon, og der til en kop kaffe med fløde. I dag har jeg ingen tanker på mængdebegrænsninger, jeg satser bare på at være så mæt hele dagen igennem, som det overhovedet er mig muligt. Og så håber jeg, at mit ben gå i orden, så jeg snart kan komme ud og løbe. For vægten, den taler vi slet ikke om, ovenpå den sidste tid.

Etiketter: , , ,