I går da jeg var sammen med min skønne veninde, sagde hun noget meget klogt: "Hvorfor er det, at når vi ved, at noget virker for os, og vi får det bedre af at gøre det, at vi ikke bare gør det?"
Og den sætning har jeg måttet reflektere lidt over. Jeg ved, at LCHF er godt for mig. Jeg har følt, præcis hvor godt det føles, når ens blodsukker ligger dødstabilt i flere måneder, når ordet sukker vækker afsky, når fristelserne kan være nok så mange, men de slet ikke frister. Jeg har set min vægt gå stabilt og stødt ned af, og set min krop og min hud blive pænere og pænere. Og alligevel, så har jeg siden nytår, måttet kæmpe og kæmpe, mod den forbandede sukkerdjævel.
I mange år har jeg afprøvet forskellige slankekure, pulverkure og alt muligt andet crap. Jeg har sultet, og sultet, og sultet, og hver gang jeg har tabt mig, har jeg taget det hele og mere på igen. Det lyder vist meget bekendt, ikke? Efter at have sultet i et halvt år, hvor jeg trænede som en gal, og fik 1200 eller mindre kalorier om dagen, fandt jeg så LCHF. For første gang i mit liv, fandt jeg ro i min krop. Jeg blev mæt, tilfreds og glad. Og jeg tabte mig samtidig! Det er jo nærmest som et mirakel, ikke? Men hvorfor har jeg så ikke kunnet holde fast?
Det har jeg ikke kunnet, fordi jeg har en sygdom - en afhængighed. Ganske ligesom, at man ikke stiller en flaske vodka foran en tørlagt alkoholiker, så stiller man heller ikke en skål haribo, en kold cola eller en othellolagkage foran en afvænnet sukkerjunkie. Men det gør man så alligevel. For når vi skal hygge os, så skal vi spise. Vi skal spise kage. Og slik. Og drikke cola.
Og nu lyder det måske som om, at jeg giver andre mennesker skylden for, at jeg gang på gang falder i. Men det er faktisk slet ikke min pointe. Det jeg gerne vil frem til er nemlig, at der skal ske en forandring inde i mig. Jeg skal retænke den måde, jeg er sammen med andre mennesker på. Og så skal jeg lære at planlægge! Et af de steder, hvor jeg altid falder i, er til grillaftner med vennerne. Fordi der er cola, kartoffelsalat, spareribs, brød, dessert - you name it.
Derfor har jeg lagt en plan, for næste gang jeg skal grille med vennerne: Jeg skal planlægge! Først og fremmest vil jeg næste gang sige, at jeg gerne vil stå for desserten. Derudover vil jeg lave en eller to lækre dips og så vil jeg bage et LCHF venligt brød(Eksempelvis Janes foccaciabrød). Og sidst men ikke mindst, så vil jeg lave en eller anden form for lemonade, som jeg kan drikke, når de andre drikker cola. Måske endda én med danskvand, så jeg får boblerne.
På den måde, så tager jeg både ansvaret og kontrollen - og er der noget jeg kan lide at have, så er det kontrol. Og er der noget jeg ikke har, når det kommer til hurtige kulhydrater, så er det da i hvert fald kontrol.
Fra i dag af, vil jeg lave en aftale med mig selv, og med alle jer, der læser min blog: Jeg vil stoppe med, at skyde ansvaret fra mig. Jeg vil tage ansvar, for min afhængighed, og jeg vil behandle min krop pænt.
Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Weightloss
