Ihhhh, hvor er jeg dog glad, for mine five fingers løbesko! Allerede den første gang jeg var ude, kunne jeg mærke, hvor naturligt det er for mig, at løbe i dem. Desværre pressede jeg vist citronen lidt for hårdt i starten, hvilket gav mig nogle smerter i benet, som jeg har måttet tage hensyn til. Det har betydet, at jeg ikke har fået dem brugt så meget endnu. I tirsdags syntes jeg så mit ben var blevet okay, og jeg prøvede at løbe 1,5 km. Det gik over alt forventning, selvom jeg endnu en gang blev øm i benet.
Men de sidste par dage, har jeg intet mærket til benet, til trods for, at jeg i fredags var på arbejde, hvor jeg stod op i 6 stive timer, og efterfølgende var til fest. Derfor ville jeg give det et skud igen i dag, og tog den samme tur på 1,5 km. Udover at forbedre min tid fra sidst med hele 20 sekunder(høhø), har jeg slet intet mærket til benet. Jo, det var lidt stift under løbeturen, men kun indtil det var varmet helt igennem. Og hele dagen efterfølgende, har jeg intet mærket til det! Så nu ser det ud til, at jeg kan begynde at løbe turen nogle gange i ugen, og måske øge distancen om et par uger. For nu er jeg bare mega stolt over, at jeg kan løbe 1,5 km uden pause - det tror jeg aldrig jeg har kunnet før. Måske ville jeg godt have kunnet sidste sommer, da jeg trænede virkelig hårdt i fitness, men der prøvede jeg ikke.
Da jeg kom hjem fra løbeturen, havde jeg bare så meget lyst til at løbe turen igen - sådan helt alvorligt! Men jf. tidligere nævnte benproblem, ville det slet, slet ikke være en god ide. I stedet tog jeg rulleskøjterne frem, og rullede en lille tur på dem. Det var med en følelse af ærefrygt, for jeg har ikke været ude siden jeg kom til skade med min hånd på netop rulleskøjterne. Det er egentligt ikke fordi jeg har været bange, men min hånd har gjort ondt siden, og derfor har jeg ikke kunnet have beskyttelsen på. Men nu er hånden ved at være i orden igen, og jeg syntes det var tid. Jeg må indrømme, at det var med meget nervøse bevægelser i starten, for det var alligevel lidt uhyggeligt. Men da jeg først kom i gang, så kørte det bare. Og det er jo bare SÅ sjovt! Jeg har allerede planer om en ny tur i morgen, og egentligt tror jeg, at jeg vil satse på at komme ud 5-6 gange i ugen, når vejret er til det - jeg elsker bare de endorfiner, altså! :-)
Men jeg SKAL lære at bremse snarest! Jeg tror det handler om kontrol - jeg føler at jeg slipper kontrollen, når jeg skal bremse. Og det er jo fjollet, for kontrol er jo netop hvad det vil give mig, når jeg har lært det. Det er altså lidt besværligt, at skulle planlægge turene udfra at der ikke skal være for mange bakker, og at der helst ikke skal være veje der skal krydses.
Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Weightloss
