I dag har jeg det godt i min krop - sådan, virkelig godt! Det er min 3. dag uden sukker, og der plejer altså altid at være krise, når jeg kommer til 3.,4. og 5. dagen. Men i dag er forløbet fuldstændig stille og roligt, uden cravings overhovedet.
Jeg spiser meget i de her dage, men alt sammen LCHF. Og hvor er det bare dejligt, at være tilbage, helt uden problemer. Vi satser lige allesammen på, at jeg om 4 dage, kan skrive et indlæg om at være sukkerfri i en uge, ikke?
Nå, men jeg tror gerne, jeg vil åbne op for et lidt følsomt emne i dag. Det er pudsigt, at jeg synes dette går tæt på, og endda er en smule flovt, når jeg gladeligt deler tanker om depression og stress, som om det ingenting var. Sådan er vi jo alle skruet sammen på en sjov måde, så nogle ting er nemme at dele, og andre er sværere. Min "lette" tilgang til det psykiske, handler nok om, at jeg kommer fra en familie med masser af psykisk sygdom, så jeg er ligesom vant til det.
Anyways. I dag vil jeg gerne dele med jer, hvad det er, der er gået galt for mig, de sidste mange måneder, for jeg kender svaret. Og i virkeligheden har jeg hele tiden kendt svaret, men nogle gange er det bare svært, at skulle indrømme noget, som betyder man efterfølgende skal smide sin sutteklud - det kender vi godt allesammen, ikke?
For nogle måneder siden, eller, måske er det endda 4 eller 5, besluttede jeg mig for, at jeg ville tjekke op på min energiprocentfordeling, fordi jeg gerne ville i ketose. Den eneste måde man kan tjekke op det er, at begynde at tælle kalorier.
Taget i betragtning af, at jeg af flere omgange, i løbet af de sidste 5-6 år har været dybt besat af kalorietælling, turde jeg godt kaste mig ud i det; Det var jo procenterne jeg gik op i, ikke kalorierne. Og det gik faktisk også glimrende i starten! Jeg formåede at være fuldstændig ligeglad med, hvad tallet sagde, hvis bare fordelingen var ok. Men så begyndte det at ske nogle gange, at mit indtag kom over den magiske grænse på 2000 kcal - altså, derop hvor det ville kunne være skyld i vægtøgning. Og det er nok lidt der kurven knækkede. Jeg er ikke helt sikker på hvornår, men i hvert fald, så endte jeg med, at købe guldmedlemskab til appen, for at kunne ændre på en masse indstillinger og personliggøre den mere. Og derfra stak det så fuldstændig af. Jeg har ærlig talt overhovedet ikke lyttet til min krop; Jeg har ikke mærket efter hvornår jeg var sulten kontra mæt, hvad jeg havde brug for, eller hvornår. Jeg har bare kigget på kalorietallet, og været besat af, at det skulle lægge på omkring 13-400 kcal.
Og det var så der, det begyndte at gå rigtig, grueligt galt. For i stedet for at lytte til min krops signaler, som er uhyre vigtigt, begyndte jeg kun at gå op i tal - en virkelig, virkelig farlig glidebane, som alt for mange dage har resulteret i, at jeg faldt pladask i sukkergryden, grundet svingende blodsukker - altså, fordi jeg ikke fik mad nok!
Arhmen, I kan godt se det, ikke?
Det har været en svær erkendelse for mig, at jeg ikke kunne styre det. Og det har taget for lang tid. Alt er gået op i gode/dårlige dage og tal. Og jeg har været led og ked af det! Jeg har da ikke lyst til, at et tal på min mobil, skal afgøre om det har været en god eller en dårlig dag.
I bund og grund, så må jeg faktisk sige, hvilket jeg pudsigt nok også at ytret inden min besættelse de sidste måneder, at LCHF og kalorietælling ikke hører sammen. Det er selvfølgelig bare min mening, men for mig handler LCHF om at mærke efter - og igennem den forbindelse man får til sin krop, finde ro, mæthed og velvære. Derfor er det for mit vedkommende SLUT med kalorietælling. Min mand har slettet app'en på min mobil, og jeg savner den ikke. Det var blevet et meget usundt mønster, som jeg ikke længere har lyst til at følge.
Da jeg i efteråret startede på LCHF, var en af de store lettelser netop, at jeg ikke behøvede tælle kalorier længere. Og jeg tabte mig jo fint omkring et halvt kilo om ugen, hvilket er et virkelig fint og tilfredsstillende vægttab for mig. Så hvorfor jeg pludselig besluttede mig for, at jeg ville begynde at tælle kalorier, det aner jeg ikke. Men det er i hvert fald slut nu. Det eneste jeg har fået ud af det er dårligt humør og en vægtøgning på omkring 3 kg siden jeg gik på sommerferie. Bum!
De sidste tre dage, er jeg gået helt back-to-basic. Tilbage til den måde, der virkede så godt i efteråret. Jeg har fjernet fokus fra træning, og går i stedet en tur dagligt. Jeg har droppet den hårde cardio, men vil stadug dyrke den, når lysten melder sig en gang i mellem - den skal bare ikke være skemalagt. Derudover har jeg lavet et lille styrketræningsprogram, som jeg kan hygge mig med nogle gange i ugen. Det program vil jeg indvie jer dybere i, en af de nærmeste dage :-)
Lige en sidste ting her på falderebet; I morgen skal vi allesammen krydse fingre, for min søde, skønne mand, som skal til jobsamtale for et virkelig godt job, som han forhåbentligt får, så vi kan få en ende på 2½ års ledighed :-)Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Sukkerafhængighed, Weightloss