For nogle dage siden, skrev jeg dette indlæg om mæthed. Mit blodsukker er pt. fuldstændig stabilt, og jeg oplever ingen udsving overhovedet. Det er der vist ikke noget nyt i, når man har spist ren LCHF i næsten tre uger, men det er så bare virkelig lang tid siden, at jeg rent faktisk har det, og derfor er følelsen "ny". Jeg mindes altså heller ikke, at have været så stabil, helt uden cravings, og ligefrem kunne springe måltider over. Men det kan jeg altså nu. Det er helt vildt, jo! Ikke fordi det er et mål i sig selv, at springe måltider over, men fordi det betyder, at mit blodsukker er så stabilt, at jeg bare ikke har brug for hele tiden at fylde på. Min mave får en sund pause.
I går var jeg mere sulten end de to foregående dage, og vi havde gæster hele dagen, så det passede egentligt meget godt ind, synes jeg. Jeg spiste morgenmad nogle timer inden de kom, frokost en times tid efter de var kommet, eftermiddagskaffe ved 16-tiden(jaja, man er vel fra Jylland) og aftensmad+dessert omkring 18.30 tiden. Det blev til ret meget mad, egentligt, og det kunne jeg godt mærke i maven da de var gået.
I morges da jeg vågnede var jeg okay sulten, men efter morgenmaden, var jeg igen MÆT. Morgenmaden indtog jeg ved 9 tiden i morges, kl. 16 indtog jeg en kokoscookie/ kiks med smør(opskrift er på vej ene af dagene), og så har jeg næsten lige spist aftensmad ved 17.30 tiden. Det vildeste er, at mit fokus på mad er fuldstændig væk - jeg tænker ikke på mad, før maven rumler. Og når den rumler, så er det på en rolig måde - ingen sult-panik eller noget som helst. Og det må man da bare elske LCHF for!
Anyways, her kommer min maddagbog:
Morgenmaden bestod af denne blandede tallerken: Æg med mayo, osteskiver med smør, spegepølse og gnavegrønt med mayo
Min kokoscookie/kiks med smør - jeg kommer med opskriften en af dagene, men der skal lige arbejdes lidt på den. De er et super godt supplement til den lille eftermiddagssult, som kommer når jeg ikke får frokost. NB! Kræver specialvarer, og kan ikke anses som en billig løsning.
Aftensmaden bestod af rester af kylling i tomatsauce med mascarpone, to minifrikadeller og grønsager med dip. Den kylling i tomatsauce er faktisk så lækker, at jeg ikke kunne stoppe igen - jeg fik næsten lidt ondt i maven. NB! Opskriften er fra Janes bog 'Spis dig mæt og glad'.
Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Weightloss