Så ramte jeg min 21., og dermed 3. sukkerfri uge - yay!
I går var jeg ramt af nogle meget onde PMS-sukkercravings, og jeg kan godt mærke, at de stadig lurer omme bagved. Men jeg fikser det bare med en overflod af blodsukkervenlige snacks, og det fungerer fint - altså, nu er jeg kommet så langt, hvorfor så ødelægge det nu? Jeg kan slet ikke mindes, hvornår jeg sidst er gået 3 uger uden sukker. I vinters engang, måske?
Men hold nu op, hvor er det bare dejligt! Helt op til disse dage, hvor jeg er ramt af slem PMS inkl. sukkertrang og ulidelig træthed, har jeg haft utroligt meget energi. Jeg har sovet bedre om natten, og cravings har nærmest været ikke-eksisterende. Derudover har jeg tabt mig 1,9 kg og 5,5 cm - eller, det var i hvert faldt status i torsdags. Det er da i hvert fald også noget, der er værd at skrive hjem om! Jeg har brudt den magiske 70 kg grænse, og denne gang skal jeg aldrig se det 7-tal igen - og jeg har et våben med mig nu, som jeg ikke havde sidst; En helt fornyet viljestyrke imod det hvide stads! Jeg ved ikke hvor den kom fra, men pludselig var den der bare, og den har ikke forladt mig igen. Jeg vil ikke spise sukker. Jeg vil ikke. Jeg har lyst til at spise bland-selv-slik lige nu, ja. Men jeg vil ikke.
For bare tre uger siden, havde jeg siddet og fundet på undskyldninger for mig selv, for at legalisere en tur i Bilkas bland-selv-afdeling. Men ikke i dag. I dag tager jeg en ekstra portion yoghurt, en skål med flæskesvær eller noget helt tredje.
I går lavede jeg hindbær med flødeskum - det smagte sindssygt godt, og den succes kan jeg godt gentage en anden gang. Det er lige før. det kan udgøre en morgenmad, så meget mætter det ;-)
Det var en lille status her fra, på min 21. sukkerfri dag. For mange lyder det måske ikke af noget, men for mig, så er det kæmpemæssigt stort, og jeg hopper nærmest op og ned af glæde!Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Sukkerafhængighed, Weightloss