Man skal aldrig gå ned på søvn!
Jeg har nærmest hele mit liv, haft voldsomme søvnproblemer. I de fleste af mine teenagerår, sad jeg oppe det halve af natten. Senere er jeg blevet bedre til, rent faktisk at blive liggende i sengen, selvom jeg ikke kan sove. Mine søvnproblemer har skyldtes både stress og onde drømme. Lige så langt, som jeg kan huske tilbage, har jeg været hjemsøgt af frygtelige, frygtelige mareridt. Jeg drømmer sjældent om uhyrer og monstre, men jeg drømmer realistiske drømme, som er så grusomme(oftest mod mig selv), at jeg bliver skræmt fra vid og sans, og ikke tør sove igen, fordi jeg er bange for, at det bare fortsætter.
Men LCHF ændrer altså på dette mønster. Og det vidste jeg jo egentligt godt, men jeg havde bare glemt det. Eller, ikke glemt det, men måske i hvert fald glemt, hvor godt det kan føles.
De sidste mange måneder, har jeg haft problemer med søvn, både på grund af drømme, men også på grund af stress. Og så har jeg, hver gang jeg har lagt mig ned i min seng, fået uro i benene, hvilket bestemt ikke hjælper på det.
Derfor er det med meget stor glæde, at jeg de sidste par nætter, ja, faktisk næsten alle de 9 dage, hvor jeg har været tilbage på LCHF, har sovet som en sten! Jeg vågner kun tidligt ud på morgenen, fordi katten miaver og vil ud. De nætter hvor den er ude, har jeg oplevet at sove fra kl. 23 til klokken 6 helt uden afbrydelse.
Og det er meget tydeligt, at min søvn er uforstyrret; Normalt vågner jeg, og er badet i sved og med lagnet rullet rundt om mig, og halvt af sengen. De sidste par nætter er jeg nærmest vågnet ved 5-6 tiden i samme stilling, som jeg lagde mig til at sove i. Næsten. Og lagnet ligger fint og stramt udover sengen.
Nå, men det var bare en glæde, jeg ville dele med jer, for det er bare så dejligt, at vågne frisk og veludhvilet, med masser af god energi! :-)
God dag til jer alle!Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Weightloss