Ja, det var egentligt meningen nu, at jeg skulle skrive mine erfaringer om 2. fastedag, som jeg skulle have i går. Men da jeg gik i seng søndag aften, kunne jeg godt mærke, at min krop ikke var helt klar. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre det i dag i stedet, og så fylde godt på med fedt i går. Så sagt, så gjort. Næsten. Det gik super godt med, at skrue fedtprocenten godt op i går - synes jeg, jeg talte ikke - og jeg startede også min dag i dag med at faste.
Da jeg vågnede, gjorde jeg mig klar til uni, og så lavede jeg en stor kop kaffe med 15 gram kokosolie. Jeg skulle have undervisning to timer(8-10) og derefter skulle jeg til et møde en times tid. Det gik fint til undervisningen, jeg følte mig energifyldt, og havde det godt. Men så under mødet, begyndte jeg at få det dårligt, og det endte faktisk ud i et ret så slemt blodsukkerfald, der gjorde mig direkte hysterisk. Så efter mødet gik jeg hjem, og så spiste jeg, og mens jeg spiste, besluttede jeg mig for, at jeg ville droppe fasten for nu. I hvert fald 5:2 fasten. Jeg har jo vældig gode erfaringer med 16/8, så det vil jeg muligvis implentere igen, de dage hvor det passer ind. mere om det en anden gang.
For hvad skete der? Joeh, mit bedste bud er, at jeg har presset min krop til noget, den ikke var helt klar til. Jeg er jo tutor for de nye studerende på mit studie, og har derfor været en del i byen, hvor der så heller ikke dagen efter, er levet sparet på kulhydraterne, da jeg bl.a. har valgt, at jeg en gang i mellem vil have plads til en pizza - det er ligesom en treat, om man vil, nu hvor jeg ikke længere belønner mig selv med sukker. Så med alkohol, kulhydrat og søvn der går sådan lidt op og ned, ja så har jeg presset citronen lidt for hårdt, og det vil jeg nu lade være med igen. Det betyder egentligt heller ikke noget for mig, for det var jo bare et forsøg, og det var så bare et forsøg, der ikke gik. No biggie :-)
Jeg tror, at når alt det her intro-rus-halløj er ovre, så vil jeg forsøge igen. Muligvis vil jeg satse på, at være i ketose inden, men det ligger ikke rigtigt fast. Jeg har ikke droppet fasten, for jeg håber stadig på, at den kunne være et redskab til, at slippe af med psoriasis - og det siger jeg dælme ikke nej til. Men jeg stopper for nu, lytter til min krop, og dropper restriktionerne - igen ;-)
Anyways, så skal vi også lige have en god nyhed med, lige her på falderebet: I dag er sørme min 31. dag som sukkerfri! Jeg er kommet ud på den anden side af 4 ugers grænsen, og jeg er godt igang med den 5. uge. Jeg er SÅ stolt og glad, og jeg fatter slet ikke, at det kan være så nemt, at undvære det hvide stads. Og jeg vil bare sige tak til jer der læser med, for I er en kæmpe støtte både i mit sukkerfriprojekt, og når jeg finder på nye skøre projekter, som nogen gange går, og andre gange ikke gør. Stay tuned!Etiketter: LC, LCHF, LowcarbHighfat, Weightloss