Dagen efter fasten

I torsdags afprøvede jeg for første gang 5:2 fasten, og jeg skrev dette indlæg, om mine erfaringer, som var jævnt gode. I går var så dagen efter fasten, og i virkeligheden viste den sig, at være meget hårdere end selve fasten. Jeg vågnede kl. 7.30 med knurrende mave, efter 35½ timers faste, og gik derpå i køkkenet, og lavede min morgenmad. Jeg havde sovet ret uroligt igen, fordi jeg for tiden har enormt mange drømme - de fleste involverer faktisk, at jeg bryder min sukkerfri periode, og jeg vågner med hjertebanken, nærmest angst for, at jeg har ødelagt det for mig selv igen. Heldigvis er det bare drømme, men de ødelægger altså min nattesøvn! Og derfor var jeg virkelig træt, så jeg gik i seng igen og sov et par, heldigvis gode, timer.
       Men da jeg så vågnede, havde jeg det pludselig utroligt dårligt. Jeg blev hurtigt svimmel, min puls virkede høj, og jeg havde hovedpine. Og så var det, at det gik op for mig; Den morgenmad jeg havde spist, var sådan set på størrelse med min normale morgenmad, og så var der gået yderligere flere timer uden mad - men man skal jo spise mere, på de dage, hvor man ikke faster. Min krop skreg simpelthen på mad! Ikke på en lav-blodsukker-agtig måde, men bare sulten. Så jeg spiste frokost. To gange :-) Og vupti, så forsvandt al dårligdommen, og jeg var mæt og tilfreds, og klar til min planlagte bytur om aftenen.
      Jeg tror det er en vigtig erfaring, at have med sig, at der skal rigelige mængder mad, og i mit tilfælde fedt, til, for at fasten egentligt rigtigt brydes!
     I morgen regner jeg med, at faste igen, og denne gang på flydende kost i form af bullet proof coffee(BPC). Jeg har undervisning i mit nye valgfag, og ellers skal jeg læse, og muligvis drikke kaffe med nogle veninder. Jeg ser frem til endnu en erfaring udi fasten, og til denne gang har jeg lært, at jeg skal holde mig beskæftiget, så jeg ikke har så meget fokus på maden. Jeg har i øvrigt købt en termokop, så jeg kan lave mig en BPC, som  jeg kan drikke på min gåtur til uni - jeg tænker, at det er en god idé, at fylde energi på lige inden undervisningen, og efter det, kan jeg så vente til eftermiddag/aften med at indtage mere.
      Stay tuned, der kommer flere erfaringer i morgen :-) Jeg vil i øvrigt lægge en ny fane ind i dag, som har forslag til måltider, der indeholder omkring 2-300 kcal!

Etiketter: , , ,