Refleksioner

Da jeg for nogle uger siden gav mig i kast med ketose, var det med tanke på, at jeg gerne ville være i ketose, når jeg til december skal gå ind i endnu en eksamensperiode. Ketosen er en tilstand med dødstabilt blodsukker og mæthed, og da eksamensperioderne tidligere har været min største trigger i forhold til en dårlig spiral med sukker, kunne en eksamensperiode uden nogen lyst eller cravings være skøn.

Men - for ja, der er altid et 'men'. I tirsdags ramte jeg ketosen for 3. gang indenfor de her uger. Det kræver forbavsende lidt for mig, at komme i ketose. Men ens for alle tre gang er der sket det, at jeg på anden dagen for ketosen, fuldstændig mister interessen. Jeg synes jagten på ketose er sjov, men når jeg så rammer det, så siger det mig ikke længere noget. Til gengæld bliver ting som brød, rødvin(eller gløgg, uuuhhhmmm) og kage pludselig en fast bestanddel af mine tanker, og det var jo netop det, jeg med ketosen gerne ville undgå.
Jeg er naturligvis klar over, at jeg ikke har været i ketose længe nok, til at kunne skyde skylden på den; Men jeg gør det alligevel. Eller egentligt er det forbudstankerne der følger med i ketosen. Jeg gør nemlig lige præcis det, som jeg godt ved, ikke er spor godt for mig: Jeg laver regler! Og er der noget jeg har svært ved, så er det regler - omkring mad, forstås, generelt i livet er jeg en stor regelrytter!

Jeg må altså endnu en gang konstatere, at så snart jeg laver nogen form for regler omkring min kost, så bliver det et problem for mig, og jeg går i rasmus-modsat mode. Og derfor må jeg i dag fortælle jer, at ketosen er lagt på hylden. Jeg fortsætter som hidtil med maden, men uden fokus på ketosen, og med plads til ekstra kulhydrater i form af rødvind, græskar og rodfrugter, som jeg elsker. Bare en gang i mellem forstås.

Udover dette, vil den opmærksomme læser opdage, at fanen foroven, der hed 'vægttabsstatistik' er fjernet. Ligeledes har jeg gemt vægten helt væk. Jeg gider simpelthen ikke mere. Jeg vil stadig gerne tabe mig, på et tidspunkt, men for nu, der har jeg det faktisk bare helt fint som jeg er. Ja, jeg sagde det! Jeg vejer 10 kg for meget, og jeg har det fint med det! Og så er det ikke engang løgn! Min krop er bare ikke klar til at smide de kilo. Og det er fint. Jeg træner et par gange i ugen, men fokuserer på at blive stærk. Jeg gider ikke stresse min krop, med al den dumme cardio mere. Jeg vil bare gerne fortsætte med, at have det så godt, som jeg har nu!
Og det betyder, at alle tanker om vægttab, ketose, hård cardio og alt i den dur, fuldstændig er lagt på hylden.

For første gang i mit liv, har jeg et afslappet forhold til mig selv, og til min krop. Og det vil jeg ikke ødelægge, ved at nedlægge dogmer over min kost eller motion.

Etiketter: , , , ,