Cremet ingefær-lime kylling med sticky kokosris fra 'Mæt og slank med LCHF'

I dag får I en opskrift, som jeg er yderst begejstret for - jeg tror faktisk, at jeg gik så langt som at sige, at det er noget af det bedste, jeg nogensinde har smagt! Og jeg har ellers smagt rimeligt mange gode ting, skulle jeg hilse, at sige. 
Det er endnu en opskrift fra bogen 'Mæt og slank med LCHF', som du kan vinde her, hvis du deltager i min konkurrence senest fredag inden midnat. Jeg har efterhånden fået prøvet mig igennem en del af opskrifterne, og jeg er begejstret for dem alle, men denne her er i en klasse for sig selv. 
Jeg er egentligt lidt sart med citrus i mad(og specielt kage), men billederne i bogen gjorde, at jeg måtte prøve dette. Og mand, hvor var det godt, at jeg sprang ud i det! Smagsløgene bliver virkelig forkælet og stimuleret her. De sticky kokosris runder retten godt af, og er et godt modstykke til den syrlige sovs. 
Min mand, som ellers ikke bryder sig om ingefær, var ret så skeptisk, og de første par mundfulde, var også ambivalente for ham, men retten voksede på ham, og han endte med at sige, helt af sig selv, at det kan vi godt lave igen. Det kan til tider være lidt svært, med en kræsen mand, og en kone der insisterer på, at lave(og bestemme) maden. Men i sidste ende løser det sig som regel, og her blev udfaldet jo ret så positivt :-) Jeg har som altid tilpasset opskriften til vores smagsløg og indhold i køkkenet. 

Cremet ingefær-lime kylling med sticky blomkåls/kokosris
- Til 2 personer plus rester

NB! Læs hele opskriften, inden du går i gang. 




Det skal du bruge

400 gram kyllingefilet - helst økologisk
Lidt smør til fadet. 

Marinaden/sovsen:
3 spsk olivenolie 
Skal og saft af to lime(jeg udelod skallen, for den er jeg ikke så tosset med)
2 spsk revet ingefær
4 spsk tamari (glutenfri soja)
2 tsk salt
1 spsk kokossukker
3 dl kokosmælk
1 lille tsk chilipulver

Risene:
1 lille øko blomkål
1 dl almindeligt kokosmel
1 dl kokosmælk 
Smør til stegning

Sådan gør du


Marinaden: 
Bland alle ingredienser til marinaden, og læg kyllingefileterne heri. Lad dem trække nogle timer, eller natten over. 

Kyllingen:
Tag kyllingen op af marinaden (gem marinaden) og dup den med køkkenrulle. Læg den i et smurt, ildfast fad. Det skal bages i ca. 15-20 minutter ved 200 grader(ikke varmluft). 

Sovs:
Når du har sat kyllingen ind, hælder du marinaden i en kasserolle, og sætter det over at koge, og skruer så ned, så det simrer. Rør en gang i mellem. 

Ris:
Mens sovsen simrer river du blomkål enten på rivejern eller i foodprocessoren. Herefter smelter du smør på panden, og tilsætter blomkålen. Steg den hurtigt, og tilsæt så kokosmælk- og mel. Lad kokosmælken koge væk, og skru så ned på lav varme. 

Når kyllingen er færdig, skærer du den i skiver, og så er der klar til, at blive serveret. Du skal ikke bekymre dig, hvis sovsen virker tynd, for blomkålsris er perfekte til, at suge væsken, så det ikke føles som om den er for tynd. Bon appetit!





Etiketter: , , ,