Så er jeg klar med ugens madplan, eller, det var jeg faktisk allerede i lørdags, men siden da, har jeg så haft ret travlt med at læse, og derfor kommer den først nu.
4. semester er lige gået i gang, og for mig er det et sindssygt spændende semester, da det er fyldt med litterære, kunstneriske og kulturelle elementer. Så bliver det jo faktisk ikke bedre for mig. Det betyder til gengæld også, at jeg elsker alt jeg læser, og derfor ikke rigtigt kan stoppe igen. Og derfor flyver dagene altså bare afsted for mig lige nu. Men nu er jeg færdig for i dag, tasken er pakket til 'Teksthistorie' i morgen(ultimativt yndlingsfag), og jeg er klar til, at slappe lidt af, inden det bliver sengetid. Men inden da, så skal I have denne uges madplan:
Madplan uge 7
Mandag: Bøf Stroganoff med kålsalat fra 'Mæt og slank med LCHF' (Super lækker simreret, som kan passe sig selv, mens man læser. Win-win!)
Tirsdag: Rester
Onsdag: Stegt flæsk med persillesovs - serveres med grøn salat til.
Torsdag: Rester fra fryseren(Vores fryser er efterhånden fyldt med mange lækre ting, så der skulle være noget at hente der)
Fredag: Gode bøffer med dampet grønt og rødvinssauce.
Lørdag: Gæstemad: Oksesteg med dampet blomkål og flødestuvede svampe. (Vi skal til fest på uni, så der skal en solid bund til)
Søndag: Rester fra ugen og fra gæstemad
Endnu en skøn uge på madfronten! Hæng på de nærmeste dage, hvor der vil komme en opskrift på en pizza der IKKE er lavet af blomkål, og en lækker dessert til weekenden :-)Etiketter: Madplan