Den 9 januar skrev jeg dette meget svære indlæg om, at vi havde været nødt til, at få vores elskede lille kat aflivet. Da en af jer læsere så mindede mig om dette indlæg, i en kommentar til konkurrencen, kom jeg jo pludselig i tanke om, at jeg ikke har fortalt jer, at vi har fået en ny lille baby. Nogen gange glemmer jeg, at ikke alle der læser bloggen, også følger med Instagram, hvor jeg ellers har vist mange billeder af hende efterhånden.
Faktisk fik vi hende allerede en lille uge efter, og det var slet ikke meningen, vi ville have haft en ny kat så hurtigt. Men pludselig bød muligheden sig, og så kunne vi simpelthen modstå - og vi har ikke fortrudt et sekund siden. Hun er det skønneste lille pus med stor killingeenergi- og legelyst, men samtidig er hun også en puttemis, og ikke at forglemme, at hun virkelig bare er en lille baby på kun 16 uger.
Hun er af racen british shorthair, og vi har valgt, at kalde hende Abbey, efter Abbey Road i London. Hun elsker at ligge i underlige stillinger, hun er et lille madøre, og så har hun det mest hjerteskærende miav/skrig, man overhovedet kan forestille sig.
Hun har knyttet sig SÅ fint til os, hun putter i sofaen, sover i sengen osv. Og så er hun så yderst forkælet, at hun har fået et gulv-til-loft kradsetræ, som hun kravler både opad og baglæns ned af med lidt for meget mod til min pylrede smag ;-)
Indtil videre kommer hun ikke ud, da hun ikke har virket til, at have lysten til det. Men det kan være det kommer mere naturligt, når det bliver varmere i vejret, og dørene står åbne ud til.
Vi har valgt en racekat, fordi man så bedre kan regne med personligheden end ved en huskat.
Og nu skal I se en masse billeder af hende, ikke? :-D
Det her er mit yndlingsbillede - hun ligger og holder på min arm, med sin lille tykke pote. Ægte kærlighed <3
Etiketter: Abbey
